Hvad er metakognitiv terapi – og hvordan virker den mod angst?
Hvad er metakognitiv terapi – og hvordan virker den mod angst?
Metakognitiv terapi (MCT) er en evidensbaseret behandlingsform, der adskiller sig fra mange andre terapiretninger ved ikke at fokusere på indholdet af dine tanker, men på den måde, du forholder dig til dem på. I stedet for at analysere, diskutere eller udfordre tankernes rigtighed arbejder man med de mentale strategier, der fastholder uroen.
Ved angst er det sjældent de enkelte tanker i sig selv, der skaber problemet. Det afgørende er den tid og opmærksomhed, der bruges på bekymring, grubleri og indre overvågning. Mange forsøger at tænke sig frem til tryghed. De analyserer scenarier, forbereder sig mentalt og gennemgår situationer igen og igen. Intentionen er at få kontrol. Resultatet bliver ofte mere uro.
I metakognitiv terapi arbejder man målrettet med at reducere den vedvarende bekymring og træne evnen til at lade tanker være uden at reagere på dem. Behandlingen er struktureret, konkret og rettet mod at bryde de processer, der holder angsten i gang. Når tiden brugt på bekymring falder, falder symptomerne ofte markant med.
Hvorfor stopper overtænkning ikke af sig selv?
Overtænkning føles ofte som noget, der burde føre til klarhed. Mange oplever, at hvis de bare tænker situationen helt igennem, vil de finde en løsning eller opnå ro. Problemet er, at overtænkning ikke fungerer som problemløsning, men som en vedvarende mental aktivitet, der producerer nye scenarier og nye spørgsmål.
Når hjernen registrerer usikkerhed, forsøger den at skabe kontrol gennem analyse. Det kan give en kortvarig oplevelse af at gøre noget aktivt. Men jo længere man dvæler ved tankerne, desto mere materiale får hjernen at arbejde med. Det skaber en selvforstærkende proces, hvor uroen vokser frem for at aftage.
Det afgørende er derfor ikke at finde de rigtige svar på alle tanker, men at ændre måden, man håndterer dem på. Når man reducerer tiden brugt på bekymring og lærer at flytte opmærksomheden aktivt, mister overtænkningen gradvist sin kraft. Det er her, forandringen sker.
Hvad er forskellen på stress og angst?
Stress og angst kan ligne hinanden, men de udspringer typisk af forskellige mekanismer. Stress opstår ofte som en reaktion på ydre belastning. Det kan være arbejdspres, livsforandringer eller vedvarende krav, der overstiger ens ressourcer. Kroppen går i alarmberedskab, og symptomerne viser sig fysisk og mentalt.
Angst er derimod i højere grad knyttet til forventningen om noget, der kan ske. Det handler om fremtidig trussel, indre alarm og vedvarende bekymring. Man kan opleve angst, selv når der ikke er en konkret ydre belastning til stede.
Forskellen er vigtig, fordi behandlingen ikke er den samme. Stressbehandling retter sig mod regulering og belastningsreduktion, mens angstbehandling i højere grad fokuserer på at bryde bekymringsprocesser og ændre forholdet til tanker. En præcis forståelse af problemets natur gør indsatsen langt mere målrettet.
