
Sundhedsangst: Når kroppen bliver en kilde til bekymring
Et stik i brystet, en plet på huden, og tankerne løber. Se, hvad sundhedsangst er, hvorfor beroligelse kun hjælper kort, og hvilken behandling forskningen peger på.
Siden indlæses

Søg, filtrér og sortér — og find det, du leder efter, hurtigere.

Et stik i brystet, en plet på huden, og tankerne løber. Se, hvad sundhedsangst er, hvorfor beroligelse kun hjælper kort, og hvilken behandling forskningen peger på.

Social angst er mere end generthed. Se tegnene, hvorfor angsten bliver ved, selv om du møder op, og hvilken behandling forskningen peger på.

Når bekymringerne aldrig holder fri, kan det være generaliseret angst. Se tegnene, hvorfor angsten bliver ved, og hvilken behandling forskningen peger på.

Undgåelse holder angsten i live. Se, hvordan eksponering virker, hvordan en angsttrappe bygges op, og hvad forskningen siger om metoden.

Høje krav kan hjælpe dig, men perfektionisme kan også tage over. Læs, hvornår det bliver et problem, og hvad der hjælper.

Mange psykologer vil blive skarpere i terapirummet efter studiet. Her er forskellen på korte kurser og en hel metodeuddannelse, og hvordan du vælger.

Følelsesregulering er evnen til at rumme og styre dine følelser uden at blive styret af dem. Se hvad forskningen siger, og hvordan det kan læres.

Metaanalyserne finder store effekter ved angst og depression, men forsøgene er ofte små. Her er de vigtigste studier, Sundhedsstyrelsens vurdering og det, vi endnu ikke ved.

Tankefælder får tingene til at se værre ud, end de er. Se de mest almindelige, fra katastrofetanker til tankelæsning, og hvordan du opdager dem.

Metakognitiv terapi ser grubleriet som det, der holder depressionen i gang. Her er modellen, et typisk forløb og det, forskningen viser indtil nu.

Otte øvelser fra ACT, som du kan prøve på få minutter: defusion, accept, værdier og det første lille skridt. Og hvad forskningen siger om dem.

Psykoedukation giver mennesker viden om deres psykiske problemer og om det, der hjælper. Her er, hvad begrebet dækker, hvad forskningen viser, og hvordan du bruger det i dit arbejde.

Du kender eleverne, der har det svært, og samtalerne med deres forældre. Her kan du læse, hvad vejen fra lærer til terapeut kræver, og hvordan du prøver det af først.

Du kender de svære samtaler og mennesker i krise. Her kan du læse, hvad vejen fra socialrådgiver til terapeut kræver, og hvordan du prøver det af først.

Du kender angsten hos patienten og de pårørendes spørgsmål. Her kan du læse, hvad vejen fra sygeplejerske til terapeut kræver, og hvordan du prøver det af.

MCT, ACT, KAT, DAT eller CFT? Her kan du se de fem metoder side om side og få nogle spørgsmål, der hjælper dig med at vælge.

Fra CVR-nummer og moms til forsikring, klientoplysninger og de første klienter. Her er det, du skal have styr på, før du åbner egen praksis.

Coaching hjælper dig mod et mål, når hverdagen fungerer. Terapi behandler psykiske problemer. Her er forskellen, og hvordan du finder ud af, hvad du har brug for.

Du kender allerede de svære samtaler og familier under pres. Her kan du læse, hvad vejen fra pædagog til terapeut kræver, og hvordan du prøver det af.

Evidensbaseret psykoterapi kobler den bedste forskning med terapeutens erfaring og klientens ønsker. Her er, hvad det betyder i praksis, og hvor forskningen er stærk og tynd.

Mange terapeuter har haft et helt andet arbejdsliv først. Her kan du læse, hvem der kan søge, hvordan uddannelsen passer med et job, og hvordan du prøver det af.

Kognitiv adfærdsterapi har det bedste forskningsgrundlag mod stress. Læs, hvad der ellers hjælper, og hvor forskningen stadig er tynd.

Selvkritik kan hjælpe dig med at lære, men den kan også tage over. Læs, hvorfor den indre kritiker fylder, og hvad der hjælper.

Supervision er det sted, hvor terapeuter tager deres klientarbejde med hen. Her kan du læse, hvordan det foregår, hvad det giver, og hvad forskningen siger.

Grublerier kredser om fortiden og om hvorfor. Læs, hvorfor de bliver ved, og hvad der hjælper dem med at slippe taget.

Egenterapi er den terapi, en terapeut selv går i som klient. Her kan du læse, hvorfor uddannelserne kræver den, hvad den giver, og hvad forskningen siger.

Akut stress er kroppens hurtige alarm ved pres eller chok. Læs, hvordan du kender tegnene, og hvad der hjælper ifølge sundhedsmyndighederne.

En psykoterapeut behandler psykiske problemer gennem samtaler. Her kan du læse, hvad arbejdet består af, hvor psykoterapeuter arbejder, og hvem de hjælper.

En psykolog er uddannet i psykologi på universitetet og autoriseret. En psykoterapeut har en terapeutisk efteruddannelse. Her er forskellen, og hvad den betyder for dig.

Psykoterapi er behandling med psykologiske metoder, oftest samtaler. Her kan du læse, hvordan et forløb foregår, hvilke metoder der findes, og hvad forskningen siger.

Alle bekymrer sig, men for nogle tager bekymringerne over. Læs, hvad der holder dem i gang, og hvad der hjælper ifølge forskningen.

En samlet guide til metakognitiv terapi: hvordan metoden virker, hvad forskningen siger, hvilke øvelser der bruges, og hvordan et forløb foregår.


Charlotta
Cand. jur. - Psykoterapeut MPF
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en evidensbaseret terapiform, der hjælper mennesker med angst ved at ændre deres forhold til tanker og følelser, frem for at forsøge at fjerne dem. Målet er at opnå det man kalder psykologisk fleksibilitet. I ACT arbejder man med adfærd, at handle i retning af personlige værdier, også når ubehag er til stede. Når livet i højere grad styres af værdier frem for af undgåelse, oplever mange øget frihed, trivsel og livskvalitet.


Christoffer Larsen
BSc. Psych.
Hvornår er nedtrykthed mere end bare en dårlig periode? Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser og kendetegnes ved vedvarende symptomer som tristhed, manglende glæde, træthed og håbløshed i mindst to uger. Med afsæt i ICD-11 gennemgår vi, hvad der adskiller almindelig sorg fra en klinisk depression, hvilke symptomer der indgår i diagnosen, og hvordan tilstanden kan påvirke hverdagslivet.