Stress og terapi: Hvilken behandling hjælper?

Den terapi, der har det bedste forskningsgrundlag mod stress, er kognitiv adfærdsterapi. Andre former som ACT, mindfulness og metakognitiv terapi viser også effekt, men de er undersøgt mindre.

Terapi står sjældent alene. Lægehåndbogen peger også på motion og på ændringer i arbejdet, når stressen hænger sammen med jobbet.

Herunder kan du læse, hvad de forskellige behandlinger går ud på, hvad forskningen faktisk viser, og hvornår du skal tale med din læge.

Kan man gå i terapi for stress?

Ja. Stress er ikke en diagnose i sig selv. Alligevel er det en af de tilstande, mange søger hjælp til. Stress kan vise sig som søvnproblemer, uro, irritabilitet og svært ved at koncentrere sig.

Kortvarig stress går typisk over af sig selv, når presset letter. Det kan du læse mere om i artiklen om akut stress. Står stressen på i flere måneder, kan den begynde at holde sig selv i gang. Så kan et terapiforløb hjælpe dig med at bryde mønsteret.

Lægehåndbogen skriver, at langvarig stress i de fleste tilfælde går over igen. Forløbet kan dog vare måneder og nogle gange længere. Derfor handler terapi mod stress både om at få det bedre og om at komme tilbage til en hverdag, der kan holde.

Hvilken terapi har bedst dokumentation mod stress?

Kognitiv adfærdsterapi, ofte forkortet KAT, er den metode, der er undersøgt mest. Den bygger på, at tanker, følelser, krop og handlinger hænger sammen. I terapien ser du på de tanker og vaner, der holder presset ved lige, og afprøver nye måder at handle på.

Lægehåndbogen skriver, at psykologiske forløb baseret på kognitiv adfærdsterapi har en positiv effekt på forløbet ved arbejdsrelateret stress. En del af behandlingen er træning i at løse de konkrete problemer, der knytter sig til den enkeltes arbejde.

Hvad viser de store gennemgange?

En gennemgang fra 2001 samlede 48 forsøg med i alt 3.736 deltagere. Kognitive adfærdsterapeutiske forløb havde en moderat effekt på stress og virkede bedre end fx afspænding alene.

En senere gennemgang fra 2008 samlede 36 forsøg med 2.847 deltagere. Her gav de kognitive adfærdsterapeutiske programmer også de største effekter. Når man føjede flere elementer til, blev effekten ikke større.

Begge gennemgange er efterhånden gamle, og de fleste forsøg målte, hvordan deltagerne selv havde det. Færre målte fx sygefravær. Resultaterne peger alligevel i samme retning: Strukturerede samtaleforløb hjælper mange.

Hjælper ACT og mindfulness mod stress?

Begge dele er undersøgt, og begge viser en effekt. Grundlaget er mindre end for kognitiv adfærdsterapi, og effekterne er gennemsnitligt mindre.

ACT

ACT står for Acceptance and Commitment Therapy. I stedet for at kæmpe med svære tanker og følelser lærer du at give dem plads og handle efter det, der er vigtigt for dig. Du kan læse mere i artiklen ACT: Hvad er det, og hvordan virker det mod angst?

En gennemgang fra 2022 samlede 17 forsøg med ACT på arbejdspladser. ACT mindskede psykisk belastning og øgede trivslen. Effekten på arbejdsrelateret stress var lille og viste sig først ved opfølgningen. Den var størst for kontoransatte og mindst for sundhedspersonale.

Mindfulness

Mindfulnessbaseret stressreduktion, MBSR, er et fast gruppeforløb med meditation og kropsøvelser. En gennemgang fra 2015 fandt, at forløbet havde en moderat effekt på stress, angst, depression og livskvalitet hos raske personer. Resultaterne varierede meget fra forsøg til forsøg.

Kan metakognitiv terapi bruges mod stress?

Metakognitiv terapi, MCT, arbejder med, hvor meget tid du bruger på bekymringer og grublerier, mere end med hvad tankerne handler om. Mange med stress kender til tanker, der kører i ring om alt det, der skal nås. Læs mere om metoden i guiden til metakognitiv terapi og om grublerier.

Forskningen i MCT mod stress er ny og tynd. I et dansk forsøg fra 2021 fik fire personer med langvarig arbejdsrelateret stress 8–10 samtaler med metakognitiv terapi. Alle fire havde mindre stress og et lavere blodtryk efter forløbet, og alle vendte tilbage til arbejdet.

Fire personer er for få til at sige, om metoden virker generelt. Forskerne skriver selv, at der er brug for større, lodtrækningsforsøg. Det er et lovende første skridt og intet bevis.

Hvad sker der i et terapiforløb mod stress?

Forløbene er forskellige, men de har ofte nogle fælles træk. I begyndelsen kortlægger du og terapeuten, hvad der presser dig, hvordan stressen viser sig, og hvad du allerede har prøvet.

Derefter sætter I mål for forløbet. Det kan være at sove bedre, at bruge mindre tid på bekymringer eller at kunne sige fra over for opgaver. Mellem samtalerne afprøver du ofte nye vaner i din hverdag.

Hænger stressen sammen med arbejdet, er arbejdet en del af samtalen. Lægehåndbogen anbefaler at se på, om arbejdet kan tilpasses, fx med færre eller andre opgaver. Ved konflikter eller mobning kan et jobskifte være den bedste løsning.

Hvad hjælper ud over terapi?

Terapi virker bedst sammen med andre ændringer. Lægehåndbogen nævner især tre ting:

• Motion. Regelmæssig fysisk aktivitet har en dokumenteret positiv effekt på mental sundhed og stresssymptomer.
• Ændringer på arbejdet. Bedre ressourcer eller en anden fordeling af opgaverne kan lette presset.
• Tidlig afklaring. Jo tidligere du, din læge og din arbejdsplads taler sammen, jo lettere er det at undgå et langt sygefravær.

Din læge kan også henvise dig til en arbejdsmedicinsk klinik. Den kan vurdere, om stressen hænger sammen med arbejdet, og rådgive om, hvordan du kan blive i job.

Hvornår skal du søge hjælp mod stress?

Gå til din egen læge, hvis uroen ikke aftager, hvis du ikke kan passe dit arbejde eller din hverdag, eller hvis du er i tvivl. Mange af stressens tegn ligner symptomer på angst, depression eller en fysisk sygdom. Derfor er det lægen, der skal vurdere, hvad der er på spil.

Lægehåndbogen skriver, at symptomerne ved en tilpasningsreaktion højst bør vare seks måneder. Varer de længere, skal lægen overveje, om der er en anden årsag.

Har du pludselige smerter i brystet eller åndenød, så ring 112.

Vil du hjælpe mennesker med stress?

Stress er noget, terapeuter møder i klinikken, i kommuner og hos medarbejdere i virksomheder. Det kræver, at du kan mere end én metode og vælger den, der passer til det menneske, du sidder over for.

Som metakognitiv stresscoach lærer du på 4 måneder at hjælpe mennesker med stress og bekymringer. Forløbet indgår i det første år som MCT-terapeut, så du kan bygge videre uden at starte forfra.

Vil du hele vejen, er psykoterapeutuddannelsen MPF 4 år på deltid. Her lærer du MCT, ACT, KAT, DAT og CFT, også de metoder, der er undersøgt mod stress. Du kan læse mere om, hvad en psykoterapeut laver, eller se, hvordan MPF er bygget op.

Ofte stillede spørgsmål om stress og terapi

Hvilken terapi er bedst mod stress?

Kognitiv adfærdsterapi har det bedste forskningsgrundlag. I en stor gennemgang af behandlinger for arbejdsrelateret stress gav de kognitive adfærdsterapeutiske forløb de største effekter. ACT og mindfulness viser også en effekt, men der er færre undersøgelser.

Hvor mange samtaler skal man have mod stress?

Det findes der ikke et fast tal for. I det danske forsøg med metakognitiv terapi mod stress fik deltagerne 8–10 samtaler. Antallet afhænger af, hvor længe stressen har stået på, og hvad den hænger sammen med. Det aftaler du med din behandler.

Kan man gå i terapi, mens man er sygemeldt med stress?

Ja. Mange begynder et forløb under en sygemelding. Lægehåndbogen anbefaler at afklare tidligt, om du kan blive på din arbejdsplads, fx med andre opgaver, så tal med din læge om, hvordan terapien og tilbagevenden til arbejdet hænger sammen.

Hjælper motion lige så godt som terapi?

Motion har ifølge Lægehåndbogen en dokumenteret positiv effekt på stresssymptomer, og den kan bruges sammen med terapi. Forskningen kan ikke sige, om den ene virker bedre end den anden. Mange har gavn af begge dele.

Kilder

• Lægehåndbogen, sundhed.dk. Arbejdsrelateret stress, tilpasningsreaktion, belastningsreaktion og udbrændthed (opdateret 30.10.2025). sundhed.dk
• van der Klink, J. J. m.fl. (2001). The benefits of interventions for work-related stress. American Journal of Public Health, 91(2), 270–276. doi.org/10.2105/AJPH.91.2.270
• Richardson, K. M. & Rothstein, H. R. (2008). Effects of occupational stress management intervention programs: a meta-analysis. Journal of Occupational Health Psychology, 13(1), 69–93. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov
• Unruh, I., Neubert, M., Wilhelm, M. & Euteneuer, F. (2022). ACT in the workplace: A meta-analytic examination of randomized controlled trials. Journal of Contextual Behavioral Science, 26, 114–124. doi.org/10.1016/j.jcbs.2022.09.003
• Khoury, B., Sharma, M., Rush, S. E. & Fournier, C. (2015). Mindfulness-based stress reduction for healthy individuals: A meta-analysis. Journal of Psychosomatic Research, 78(6), 519–528. doi.org/10.1016/j.jpsychores.2015.03.009
• De Dominicis, S., Troen, M. L. & Callesen, P. (2021). Metacognitive Therapy for Work-Related Stress: A Feasibility Study. Frontiers in Psychiatry, 12, 668245. doi.org/10.3389/fpsyt.2021.668245