Psykoterapi: Hvad er det, og hvordan virker det?

Psykoterapi er behandling med psykologiske metoder, oftest samtaler. En uddannet terapeut hjælper dig med at forstå og ændre de tanker, følelser og vaner, der holder dine problemer i gang.

Psykoterapi bruges ved angst, depression, stress, sorg, relationsproblemer og meget andet. Samtalen følger en metode med en teori om, hvad der skaber og fastholder problemet. Det er den, der adskiller terapi fra en god snak med en ven.

Herunder kan du læse, hvordan et forløb foregår, hvilke former for psykoterapi der findes, og hvad forskningen siger om effekten.

Hvordan foregår psykoterapi?

Et forløb starter typisk med en eller to samtaler, hvor terapeuten spørger ind til, hvad du søger hjælp til. Hvornår startede det? Hvad gør du, når det er svært? Hvad vil du gerne have ændret?

Sammen sætter I et mål for forløbet. Målet kan være at bekymre dig mindre, sove bedre, komme tilbage på arbejde eller få en bedre relation til din partner. Et klart mål gør det lettere at se, om terapien hjælper.

Herefter mødes I med faste mellemrum, ofte hver eller hver anden uge. En session varer typisk omkring en time. Mange metoder giver dig også noget at arbejde med mellem samtalerne, fx en øvelse, en registrering af dine tanker eller et lille eksperiment i hverdagen.

Hvad sker der i selve samtalen?

Det afhænger af metoden. I nogle former taler I meget om din historie og dine relationer. I andre arbejder I mest med det, der sker her og nu, og træner nye måder at reagere på.

Fælles for dem er, at terapeuten lytter efter mønstre. Det kan være en tanke, der kommer igen og igen, en følelse, du prøver at undgå, eller en vane, der giver ro på kort sigt og flere problemer på lang sigt.

Hvilke former for psykoterapi findes der?

Der findes mange terapiformer. Den Store Danske samler dem i fem hovedretninger:

Psykodynamisk terapi bygger på psykoanalysen og ser på, hvordan tidlige erfaringer og ubevidste mønstre præger dig i dag.
Adfærdsterapi bygger på læringsteori og arbejder direkte med den adfærd og de symptomer, der giver problemer.
Kognitiv terapi ser på, hvordan du tænker, og hvordan dine tanker påvirker dine følelser og handlinger.
Humanistisk-eksistentiel terapi lægger vægt på dine valg, dine værdier og din oplevelse her og nu.
Systemisk terapi ser på samspillet mellem mennesker og bruges ofte med par og familier.

Inden for den kognitive og adfærdsterapeutiske tradition er der kommet en række nyere metoder til. De kaldes ofte tredje bølge. Her er nogle af dem, som mange psykoterapeuter arbejder med:

Metakognitiv terapi (MCT) arbejder med bekymring og grubleri og med dit forhold til dine tanker. Læs mere i guiden til metakognitiv terapi.
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) handler om at give plads til svære tanker og følelser og handle efter dine værdier. Se ACT: hvad er det, og hvordan virker det mod angst?
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) arbejder med de tanker og den adfærd, der holder et problem fast.
Dialektisk adfærdsterapi (DAT) hjælper mennesker med intense følelser og svære relationer.
Compassionfokuseret terapi (CFT) hjælper dem, der er hårde ved sig selv.

Mange terapeuter er uddannet i flere metoder og vælger den, der passer til problemet. Den 4-årige psykoterapeutuddannelse MPF samler fx MCT, ACT, KAT, DAT og CFT.

Hvad kan psykoterapi hjælpe med?

Psykoterapi bruges til mange slags problemer. Nogle søger hjælp, fordi de har fået en diagnose. Andre søger hjælp, fordi livet er gået i stå, og de ikke selv kan finde vejen videre.

Typiske grunde til at gå i terapi er:

angst, bekymringer og panikanfald
nedtrykthed og depression
stress og udbrændthed
sorg, skilsmisse og andre store forandringer
lavt selvværd og hård selvkritik
problemer i parforholdet eller familien
svære oplevelser, der stadig fylder

Ifølge Den Store Danske har forskningen siden slutningen af 1970'erne vist, at psykoterapi virker mod en bred vifte af lettere til moderate psykiske lidelser, fx angst og depression. Ved svære psykiske lidelser er psykoterapi ofte en del af en samlet behandling i psykiatrien.

Er du i tvivl om, hvad du har brug for, så start hos din egen læge. Lægen kan vurdere, hvad der er det rigtige tilbud til dig. Vil du vide mere om, hvornår nedtrykthed bliver til mere, så læs Hvornår er det mere end bare en dårlig dag?

Virker psykoterapi?

Ja, for mange gør det. Psykoterapi er en af de mest undersøgte behandlinger inden for psykisk sundhed, og effekten er dokumenteret i hundredvis af kontrollerede forsøg.

Et stort overblik fra 2020 samlede 385 sammenligninger af 15 forskellige terapiformer mod depression. Alle havde effekt sammenlignet med kontrolgrupper. Forskerne fandt også, at de svageste studier viste de største effekter. Når man kun ser på de bedste studier, bliver effekten mindre. Det er et vigtigt forbehold: Psykoterapi virker, men tallene i reklamer og overskrifter er ofte for høje.

Relationen betyder meget

En af de mest stabile fund i forskningen handler om relationen mellem klient og terapeut. Man kalder det den terapeutiske alliance. Den består af et godt samarbejde, enighed om målet og enighed om, hvordan I arbejder hen mod det.

En sammenfatning af 295 studier med over 30.000 klienter fandt, at jo stærkere alliancen er, jo bedre bliver resultatet. Det gælder på tværs af metoder. Derfor er det vigtigt, at du føler dig forstået og tryg hos din terapeut.

Metoden betyder også noget

Relationen står ikke alene. Metoden giver retning, så I arbejder med det, der holder problemet i gang. Den Store Danske nævner både terapeutens dygtighed og forståelse og de mere almene faktorer som varme, empati og fælles mål. En god terapeut kan begge dele.

Hvad er forskellen på terapi og en god samtale?

En god ven kan lytte, trøste og give råd. Det er værdifuldt, og det kan være nok. Psykoterapi adskiller sig på tre punkter.

Terapeuten følger en metode. Samtalen bygger på en teori om, hvad der fastholder problemet, og på teknikker, der er afprøvet.
Samtalen handler om dig. Terapeuten deler ikke sine egne problemer og har ingen interesse i, hvad du vælger.
Terapeuten er uddannet og får supervision. En erfaren kollega hjælper terapeuten med at se det, de selv overser.

Psykoterapi er heller ikke rådgivning. Terapeuten fortæller dig sjældent, hvad du skal gøre. Målet er, at du selv kan håndtere dine problemer, når forløbet slutter.

Hvem må kalde sig psykoterapeut?

I Danmark er psykoterapeut ikke en beskyttet titel. Alle kan i princippet kalde sig psykoterapeut og tage imod klienter. Psykolog er derimod en beskyttet titel.

Derfor er det en god idé at spørge til terapeutens uddannelse. Titlen psykoterapeut MPF betyder Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Foreningen godkender psykoterapeutuddannelser og stiller krav til medlemmernes uddannelse og erfaring.

Vil du selv arbejde med psykoterapi, kan du læse om uddannelsen til psykoterapeut MPF. Den varer 4 år på deltid, er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening og kombinerer teori, klinisk træning og supervision.

Ofte stillede spørgsmål om psykoterapi

Hvad er psykoterapi kort fortalt?

Psykoterapi er behandling med psykologiske metoder, oftest samtaler. En uddannet terapeut hjælper dig med at forstå og ændre de tanker, følelser og vaner, der holder dine problemer i gang.

Hvor længe varer et forløb med psykoterapi?

Det afhænger af metoden og af det, du søger hjælp til. Nogle metoder arbejder i korte, strukturerede forløb over få måneder, mens andre forløb varer længere. Spørg terapeuten ved første samtale, hvad de forventer.

Er psykoterapi det samme som at gå til psykolog?

Begge giver samtalebehandling, og mange psykologer arbejder med psykoterapi. Forskellen ligger i uddannelsen og titlen. Psykolog er en beskyttet titel. Det er psykoterapeut ikke, så tjek terapeutens uddannelse.

Kan psykoterapi gøre det værre?

Det kan føles hårdt undervejs, fordi du arbejder med det, der er svært. Mærker du, at du får det dårligere over længere tid, så tal med terapeuten om det, og kontakt din læge.

Hvordan finder man en god psykoterapeut?

Spørg til uddannelse, metode og supervision. Titlen psykoterapeut MPF viser, at terapeuten er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Mærk også efter, om du føler dig forstået, for relationen betyder meget for resultatet.

Kilder

Møhl, B. og Rosenberg, N. Psykoterapi. Den Store Danske, lex.dk/psykoterapi.
Cuijpers, P., Karyotaki, E., de Wit, L. og Ebert, D. D. (2020). The effects of fifteen evidence-supported therapies for adult depression: A meta-analytic review. Psychotherapy Research, 30(3), 279–289. doi.org/10.1080/10503307.2019.1649732
Flückiger, C., Del Re, A. C., Wampold, B. E. og Horvath, A. O. (2018). The alliance in adult psychotherapy: A meta-analytic synthesis. Psychotherapy, 55(4), 316–340. doi.org/10.1037/pst0000172
Dansk Psykoterapeutforening. Hvad betyder titlen psykoterapeut MPF? psykoterapeutforeningen.dk

Hvad er psykoterapi?