Hvad er evidensbaseret psykoterapi?

Evidensbaseret psykoterapi er terapi, hvor behandlingen bygger på den bedste forskning, der findes. Forskningen kobles med terapeutens kliniske erfaring og med klientens situation, kultur og ønsker.

Ordet bliver brugt meget, også på hjemmesider for terapeuter og uddannelser. Men det betyder mere end, at en metode er blevet undersøgt én gang. Det handler om, hvordan terapeuten træffer beslutninger sammen med dig.

Her kan du læse, hvad evidens er, hvilke metoder der har forskning bag sig, og hvad du kan spørge om, før du starter i terapi.

Hvad betyder evidensbaseret psykoterapi?

Den mest brugte definition kommer fra den amerikanske psykologforening, American Psychological Association. I 2006 beskrev en arbejdsgruppe evidensbaseret praksis som en sammenkobling af tre ting:

• Den bedste forskning, der findes om problemet og behandlingen.
• Terapeutens kliniske ekspertise, altså evnen til at vurdere, forstå og tilpasse behandlingen til det menneske, der sidder i stolen.
• Klientens karakteristika, kultur og ønsker, fx alder, livssituation, værdier og hvad klienten selv vil arbejde med.

Forskningen er udgangspunktet. Men en metode, der virker i et forsøg, skal stadig passe til den konkrete person. Derfor kræver evidensbaseret terapi både viden og dømmekraft.

Hvor kommer begrebet fra?

Tanken kommer fra lægevidenskaben. I 1996 beskrev en gruppe læger evidensbaseret medicin som samvittighedsfuld, tydelig og velovervejet brug af den bedste aktuelle viden, når man træffer beslutninger om den enkelte patient. De understregede, at forskning aldrig kan erstatte klinisk erfaring. Psykologien tog idéen op og tilpassede den til terapi.

Hvad tæller som evidens i psykoterapi?

Evidens betyder dokumentation. I psykoterapi er det typisk forsøg, hvor man sammenligner en gruppe, der får behandlingen, med en gruppe, der får noget andet, venter eller får almindelig behandling.

Lodtrækningsforsøg og metaanalyser

Det stærkeste enkeltstudie er et randomiseret, kontrolleret forsøg. Her afgør lodtrækning, hvem der får hvilken behandling, så grupperne ligner hinanden. Når der findes mange forsøg, kan forskere samle dem i en metaanalyse. Den giver et mere sikkert billede end et enkelt studie.

Hvor mange forsøg skal der til?

To amerikanske forskere foreslog i 1998 kriterier for, hvornår en terapi kan kaldes veletableret. Et af kravene er, at behandlingen skal have vist effekt i mindst to gode forsøg fra forskellige forskergrupper. Ét positivt studie er altså ikke nok, og det tæller, om andre end metodens egne folk har fundet det samme.

Hvad gør Sundhedsstyrelsen?

I Danmark samler Sundhedsstyrelsen forskningen i nationale kliniske retningslinjer, fx om depression og angst. Her vurderes både, hvor stærk evidensen er, og hvor stærk anbefalingen skal være. Retningslinjerne er faglig rådgivning. Det er altid fagpersonens skøn i den konkrete situation, der afgør behandlingen.

Hvilke terapiformer er evidensbaserede?

Svaret afhænger af, hvad der skal behandles. En metode kan være godt undersøgt til ét problem og næsten ikke undersøgt til et andet. Her er status for de fem metoder, vi underviser i.

• Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den mest udforskede psykoterapiform. Den indgår i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for blandt andet angst og depression.
• ACT har i en gennemgang af 20 metaanalyser vist sig at virke bedre end venteliste og almindelig behandling og på niveau med kognitiv adfærdsterapi. Den er stærkest dokumenteret ved kroniske smerter.
• Dialektisk adfærdsterapi (DAT) er en af de bedst undersøgte metoder til mennesker med borderline. Et dansk ledet Cochrane-review fandt, at den mindsker sværhedsgraden, men vurderede sikkerheden som lav.
• [Metakognitiv terapi (MCT)](/videnscenter/metakognitiv-terapi) har vist store effekter i studier, men mange af dem er lavet af metodens egne forskere. Sundhedsstyrelsen giver en svag anbefaling imod at tilbyde MCT rutinemæssigt som førstevalg ved generaliseret angst, fordi evidensen er meget lav.
• Compassionfokuseret terapi (CFT) har lovende og voksende evidens, især for selvkritik. Der er færre og mindre studier end for KAT.

Listen viser også, at evidens ikke er et enten-eller. Det er en skala, og den flytter sig, når der kommer nye forsøg. Vil du vide mere om de enkelte metoder, så læs Hvad er psykoterapi?

Betyder evidensbaseret, at terapien virker for alle?

Nej. Et forsøg viser, hvordan det går en gruppe i gennemsnit. Nogle får det meget bedre, andre mindre, og nogle får ikke gavn af behandlingen. Forskningen kan ikke sige præcis, hvordan det går dig.

Forskningen har også svagheder

En stor metaanalyse af 15 terapiformer mod depression hos voksne fandt, at de alle kan virke. Men forfatterne skrev også, at mange forsøg havde risiko for skævheder, og at studier med gode resultater oftere bliver udgivet. Effekterne er derfor sandsynligvis mindre, end tallene ser ud til.

Relationen betyder meget

En sammenfatning af 295 studier fandt, at jo stærkere samarbejdet mellem klient og terapeut er, jo bedre går det. Det gælder på tværs af metoder. En evidensbaseret terapeut har derfor også blik for relationen. Det er en del af den kliniske ekspertise.

Hvordan finder du en terapeut, der arbejder evidensbaseret?

Du behøver ikke kunne læse forskning for at stille gode spørgsmål. Brug fx de her til den første samtale:

1. Hvilken metode arbejder du med til det, jeg kommer med?
2. Hvad siger forskningen om metoden til mit problem, og hvor er den tynd?
3. Hvordan følger vi med i, om jeg får det bedre?
4. Hvad gør vi, hvis det ikke hjælper?
5. Får du supervision på dit arbejde?

Svarene behøver ikke være lange. Det vigtige er, at terapeuten kan forklare valget og er ærlig om usikkerheden. Læs også, hvad der skiller psykologer og psykoterapeuter.

Har du det meget svært, eller er du i tvivl om, hvad du har brug for, så start hos din egen læge. Lægen kan vurdere, hvilken hjælp der passer til dig.

Hvordan lærer man at arbejde evidensbaseret som terapeut?

Det kræver tre ting: viden om forskningen, træning i metoderne og supervision på dit eget klientarbejde. Den sidste del er vigtig, for det er i supervisionen, du lærer at tilpasse metoden til den konkrete klient.

På uddannelsen til psykoterapeut MPF lærer du fem metoder fra den kognitive adfærdsterapeutiske tradition: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT. Metoderne er hver sit værktøj. Du lærer at vælge den, der passer til det, klienten kommer med, og at forklare hvorfor.

Uddannelsen tager fire år på deltid. Vil du søge MPF-medlemskab, kommer egenterapi og forskningsmoduler oven i. Pris, adgangskrav og datoer står på siden om psykoterapeut MPF.

Ofte stillede spørgsmål om evidensbaseret psykoterapi

Hvad betyder evidensbaseret terapi?

Det betyder, at terapeuten bygger behandlingen på den bedste forskning, der findes, og kobler den med sin egen faglige erfaring og med det, du som klient har brug for og ønsker. Forskningen er udgangspunktet, men den står ikke alene.

Er kognitiv adfærdsterapi den eneste evidensbaserede terapi?

Nej. Kognitiv adfærdsterapi er den mest udforskede psykoterapiform, men andre metoder har også forskning bag sig. Hvor stærk evidensen er, afhænger af metoden og af det problem, den bruges til.

Virker evidensbaseret psykoterapi for alle?

Nej. Forskningen viser, hvad der hjælper flest i gennemsnit. Den enkelte klient kan have brug for noget andet. Derfor skal terapeuten løbende følge med i, om du får det bedre, og skifte kurs, hvis du ikke gør.

Hvordan kan jeg se, om min terapeut arbejder evidensbaseret?

Spørg, hvilken metode terapeuten bruger, hvad forskningen siger om den til dit problem, og hvordan I følger med i, om det hjælper. En god terapeut kan svare enkelt og ærligt, også om det, forskningen ikke ved.

Kilder

• APA Presidential Task Force on Evidence-Based Practice (2006). Evidence-based practice in psychology. American Psychologist, 61(4), 271–285. doi.org/10.1037/0003-066X.61.4.271
• Sackett, D. L., Rosenberg, W. M. C., Gray, J. A. M., Haynes, R. B. og Richardson, W. S. (1996). Evidence based medicine: what it is and what it isn't. BMJ, 312, 71–72. doi.org/10.1136/bmj.312.7023.71
• Chambless, D. L. og Hollon, S. D. (1998). Defining empirically supported therapies. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 66(1), 7–18. doi.org/10.1037/0022-006X.66.1.7
• Sundhedsstyrelsen (2016). National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression. sst.dk
• Sundhedsstyrelsen (2021). National klinisk retningslinje for behandling af angstlidelser hos voksne. sst.dk
• Gloster, A. T., Walder, N., Levin, M. E., Twohig, M. P. og Karekla, M. (2020). The empirical status of acceptance and commitment therapy: A review of meta-analyses. Journal of Contextual Behavioral Science, 18, 181–192. doi.org/10.1016/j.jcbs.2020.09.009
• Storebø, O. J. m.fl. (2020). Psychological therapies for people with borderline personality disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2020(11). doi.org/10.1002/14651858.CD012955.pub2
• Kirby, J. N., Tellegen, C. L. og Steindl, S. R. (2017). A meta-analysis of compassion-based interventions. Behavior Therapy, 48(6), 778–792. doi.org/10.1016/j.beth.2017.06.003
• Cuijpers, P., Karyotaki, E., de Wit, L. og Ebert, D. D. (2020). The effects of fifteen evidence-supported therapies for adult depression: A meta-analytic review. Psychotherapy Research, 30(3), 279–293. doi.org/10.1080/10503307.2019.1649732
• Flückiger, C., Del Re, A. C., Wampold, B. E. og Horvath, A. O. (2018). The alliance in adult psychotherapy: A meta-analytic synthesis. Psychotherapy, 55(4), 316–340. doi.org/10.1037/pst0000172