Hvornår er det mere end bare en dårlig dag? Forstå depression

Depression kan ramme os alle, uanset hvor i livet vi står. Måske har du selv mærket, hvordan dagene nogle gange føles tungere, eller du kender en, der kæmper med at finde glæden igen. De fleste af os har hørt ordet depression og måske endda oplevet glimt af dens symptomer i svære perioder. Mange kender også en ven, et familiemedlem eller en kollega, der har kæmpet med depression. Men hvad betyder det egentlig at have en diagnose som depression? Hvad adskiller almindelig sorg eller nedtrykthed fra en klinisk depression? Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser, og det anslås, at 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd oplever en depression i løbet af livet. Hyppigheden af især lettere og moderate depressioner er steget de seneste årtier. I denne blogpost dykker vi ned i, hvad depression er, baseret på den kliniske definition fra Verdenssundhedsorganisationens Internationale Klassifikation af Sygdomme (ICD-11), som psykologer og psykoterapeuter bruger som rettesnor. Vores mål er at skabe en klar forståelse af, hvad depression betyder for dem, der oplever det, og hvordan det påvirker livet.

Fakta om depression

• 15-25 % af kvinder og 7-12 % af mænd oplever depression i løbet af livet.
• Hyppigheden af depression, især lettere og moderate former, er steget de seneste årtier.
• Hvornår har man øget risiko for depression?Man har øget risiko for depression, hvis man:
  • Er kvinde
  • Har haft en depression tidligere
  • Has et nært medlem af familien med depression eller anden psykisk sygdom
  • Har forsøgt selvmord
  • Har en fysisk sygdom
  • Ikke har nogen social støtteRisikoen er også øget, hvis man oplever stressende eller på anden måde belastende begivenheder i sit liv, eller hvis man misbruger alkohol eller medicin.
    

Hvad siger ICD-11 om depression?

Ifølge ICD-11 er en depressiv episode en tilstand, hvor en person oplever mindst fem af nedenstående symptomer næsten hver dag i mindst to uger, og hvor disse symptomer forårsager betydelig lidelse eller påvirker evnen til at fungere i hverdagen. Symptomerne kan grupperes i tre hovedkategorier: affektive, kognitive-adfærdsmæssige og neurovegetative. For at få diagnosen skal mindst ét af de affektive symptomer være til stede. Lad os gennemgå dem:

Affektive symptomer (mindst ét kræves):

• Nedtrykthed: En vedvarende følelse af tristhed, tomhed, håbløshed eller irritabilitet. Det kan føles som en tung sky, der gør selv små opgaver uoverskuelige. For nogle opleves det som irritabilitet eller en følelse af følelsesmæssig tomhed i stedet for direkte tristhed.
• Manglende glæde eller interesse: Det, der tidligere gav glæde – som at tilbringe tid med familie, dyrke hobbyer eller mødes med venner – føles pludselig ligegyldigt. Dette kaldes også anhedoni og er en af de mest centrale markører for depression.

Kognitive-adfærdsmæssige symptomer:

• Koncentrationsbesvær: Det kan være svært at fokusere på arbejde, læse en bog eller følge en samtale. Hjernen føles tåget, og tankerne vandrer.
• Følelser af værdiløshed eller skyld: Mange oplever en indre kritiker, der konstant fortæller dem, at de ikke er gode nok, eller de føler skyld over ting, de ikke har kontrol over.
• Håbløshed: En følelse af, at fremtiden er mørk, og at intet vil blive bedre.
• Tanker om død eller selvmord: Disse tanker kan variere fra flygtige tanker om, at livet ikke er værd at leve, til mere konkrete planer. Dette er et alvorligt symptom, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed.

Neurovegetative symptomer:

• Søvnforstyrrelser: Problemer med at falde i søvn, vågne for tidligt eller sove for meget er almindelige. Mange beskriver, at de vågner midt om natten og ikke kan falde i søvn igen.
• Ændringer i appetit eller vægt: Nogle mister appetitten og taber sig, mens andre spiser mere og tager på.
• Psykomotorisk uro eller forsinkelse: Dette kan vise sig som rastløshed, hvor man ikke kan sidde stille, eller som en følelse af fysisk og mental træghed, hvor selv simple bevægelser føles tunge.
• Træthed eller manglende energi: En dyb udmattelse, der ikke lindres af hvile, er et af de mest almindelige symptomer. Det kan føles som at bevæge sig gennem tyk sirup.

Vigtige betragtninger

For at få diagnosen depression skal symptomerne ikke kunne forklares af en anden medicinsk tilstand (fx en hjernesygdom) eller effekter af stoffer eller medicin, herunder abstinenssymptomer. Symptomerne må heller ikke passe bedre til en blandet episode, hvor der er tegn på både depression og mani. Depressionen skal have en mærkbar indvirkning på dagligdagen, fx gøre det svært at klare arbejde, familie eller sociale relationer. Hvis man stadig fungerer, kræver det ofte en enorm ekstra indsats.

Det er vigtigt at skelne mellem depression og normal sorg. Hvis en person har mistet en nær person inden for de seneste seks måneder (eller længere, afhængigt af kulturelle eller religiøse normer for sorg), og symptomerne kun afspejler almindelig sorg, betragtes det ikke som en depressiv episode. Dog kan en depression opstå oven på sorg, især hvis symptomerne er vedvarende en måned eller mere efter tabet, fx i form af konstant nedtrykthed uden øjeblikke af glæde, alvorlig skyldfølelse uden relation til tabet, tanker om selvmord eller psykotiske symptomer som vrangforestillinger. En tidligere historie med depression eller bipolar lidelse gør det mere sandsynligt, at symptomerne indikerer en depressiv episode frem for normal sorg.

Nogle oplever depression anderledes – fx kan nogle føle mere irritabilitet eller tomhed end tristhed. I svære tilfælde kan det være svært at beskrive symptomerne, især hvis man oplever psykomotorisk uro eller træghed, så observationer fra pårørende eller en fagperson kan være vigtige. Depression kan også føre til øget brug af alkohol eller stoffer, forværrede psykiske symptomer (fx angst eller tvangstanker) eller en overdreven optagethed af fysiske smerter.

Selvom det er normalt at føle sig nedtrykt efter svære begivenheder som skilsmisse eller jobtab, adskiller en depressiv episode sig ved symptomerne varighed, omfang og sværhedsgrad. Selv hvis en udløsende begivenhed kan identificeres, kan diagnosen stadig være relevant, hvis symptomerne opfylder ICD-11’s kriterier.

Hvordan opleves depression i hverdagen?

Depression kan vise sig på mange måder, men nogle af de mest almindelige oplevelser er anhedoni, træthed og manglende motivation. For mange kan depression forstærkes af livets udfordringer, som arbejde, relationer eller personlige forpligtelser. Disse udfordringer kan føles som et pres, når energien er væk, og glæden ved livet er forsvundet. Det kan være svært at bryde den negative spiral, hvor træthed fører til tilbagetrækning, som igen forstærker følelsen af isolation og værdiløshed.

Forestil dig en person som Anna, 42 år, der balancerer et fuldtidsjob, familie og sociale forpligtelser. For Anna føles det, som om livet har mistet sin farve. Hun savner den energi, hun engang havde, og kæmper med at finde mening i hverdagens små øjeblikke. Hun begynder at føle sig konstant udmattet, selv efter en god nats søvn. Hun har mistet lysten til at gå til yoga, som hun tidligere elskede, og hun føler sig skyldig over, at hun ikke er "til stede" i sine relationer. Tanker som "jeg er ikke god nok" eller "det bliver aldrig bedre" begynder at tage over. Anna oplever måske flere af de ovenstående symptomer, og det er netop kombinationen af disse, der kan pege på en depression.