Social angst: Tegn, og hvad der hjælper

Social angst er en vedvarende angst for situationer, hvor du er sammen med andre og kan blive kritisk iagttaget. Du frygter at gøre noget pinligt eller at andre kan se, at du er nervøs, og derfor undgår du situationerne eller kommer igennem dem med stort ubehag.
Social angst kaldes også social fobi eller socialfobi. Den kan behandles. Kognitiv adfærdsterapi er den samtaleterapi, der er bedst undersøgt, og mange får det væsentligt bedre.
Her kan du læse om tegnene, hvad der holder angsten i gang, og hvad der hjælper.
Hvad er social angst?
De fleste kender nervøsiteten før en tale eller en jobsamtale. Ved social angst fylder frygten for andres blik langt mere. Den kan handle om et møde på arbejdet, en frokost i kantinen, et telefonopkald eller en snak med naboen.
Ifølge sundhed.dk ved mennesker med social angst godt, at angsten er overdreven. Den kommer alligevel. Mange skjuler den for andre, fordi de skammer sig og er bange for ikke at blive taget alvorligt.
Sundhed.dk anslår, at 2–5 % af befolkningen har social angst, og at 10–15 % får perioder med det i løbet af livet. Den begynder ofte i teenageårene, hyppigst i 14–16-årsalderen. De, der søger hjælp, har ofte haft symptomerne i mere end ti år.
Hvad er forskellen på generthed og social angst?
Forskellen ligger i, hvor meget det fylder, og hvad det koster. Generthed kan være ubehagelig, men de fleste lever godt med den. Social angst præger hverdagen og gør det svært at passe arbejde, studie eller venskaber.
Er der flere former for social angst?
Lægehåndbogen beskriver to former, der er omtrent lige hyppige. Den ene er bred og dækker mange slags sociale situationer, ofte med undtagelse af samvær med mennesker, du er tryg ved. Den anden er knyttet til at præstere foran andre, fx at holde oplæg eller sige noget i en gruppe.
Hvad er symptomerne på social angst?
Social angst viser sig i kroppen, i tankerne og i det, du gør. Sundhed.dk nævner blandt andet disse tegn:
- I kroppen: rødmen, sveden, rysten, tørhed i munden, hjertebanken og en følelse af at skulle besvime.
- I tankerne: stor bekymring for, hvad andre tænker om dig, og en forventning om, at det går galt.
- Før og efter: uro og bekymring op til en social situation og en kritisk gennemgang af, hvordan det gik, bagefter.
- I det, du gør: du undgår situationerne, melder afbud eller møder op uden at deltage.
De situationer, der oftest udløser angsten, er ifølge sundhed.dk:
- at tage ordet i en gruppe
- at spise eller drikke et offentligt sted
- at gøre noget, mens andre ser eller hører på
- at henvende sig til fremmede eller tale i telefon
Hvad følger ofte med?
Social angst står sjældent alene. Ifølge sundhed.dk har over halvdelen også andre fobier, og 15–20 % har en alvorlig depression eller et alkoholmisbrug. Nogle bruger alkohol til at dæmpe nervøsiteten, og det kan blive et problem i sig selv. Mange har også generaliseret angst.
Hvorfor får man social angst?
Der er ikke én årsag. Sundhed.dk peger på, at både arv og miljø spiller ind. Børn, der er sky og tilbageholdende, har en øget risiko for at få social angst som teenagere, men de færreste sky børn får det.
Overbeskyttende og meget kritiske forældre bliver også forbundet med social angst. Sundhed.dk understreger, at det er uklart, hvor stor en rolle det spiller. Tidlige belastninger i livet kan have betydning sammen med det, du er født med.
Hvad holder social angst i gang?
Mange med social angst møder faktisk op til møder, fester og familiemiddage år efter år. Angsten bliver der alligevel. De britiske psykologer David Clark og Adrian Wells beskrev i 1995 en model for, hvorfor det er sådan. Den peger på fire ting.
Opmærksomheden vender indad
Når du træder ind i en social situation, flytter opmærksomheden sig fra de andre til dig selv. Du holder øje med din stemme, dine hænder og varmen i kinderne. Sundhed.dk beskriver det samme: fokus er rettet helt mod egne kropslige fornemmelser, bevægelser og tale.
Du danner dig derfor et billede af, hvordan du ser ud, ud fra hvordan du har det. Det billede er som regel langt værre end det, andre ser. Og fordi du ser indad, opdager du ikke de venlige ansigter omkring dig.
Det, du gør for at skjule angsten
De fleste har små strategier, der skal forhindre, at det går galt. Du øver sætningen i hovedet, holder hårdt om glasset, undgår øjenkontakt, taler hurtigt eller siger så lidt som muligt. Fagfolk kalder det sikkerhedsadfærd.
Strategierne giver lidt ro i øjeblikket. Men de holder opmærksomheden på dig selv, og de kan få dig til at virke fjern. Og når det går godt, giver du strategien æren. Du finder aldrig ud af, at det var gået fint uden.
Tankerne før og efter
Dagene op til en aftale går med at forestille sig alt det, der kan gå galt. Bagefter kommer gennemgangen: du spoler samtalen tilbage og leder efter fejl. Den gennemgang ligner grublerier, og den ender næsten altid med en hård dom over dig selv.
Ifølge sundhed.dk er det netop selvkritikken bagefter, der gør social angst svær at komme af med på egen hånd. Du kan læse mere om den hårde indre stemme i artiklen om selvkritik.
Undgåelsen
Hver gang du melder afbud, falder angsten med det samme. Det føles som en lettelse, og derfor bliver det en vane. Men du får aldrig prøvet, om din frygt holder stik, og verden bliver mindre. Lægehåndbogen nævner, at det kan føre til ensomhed og færre muligheder i uddannelse og arbejde.
Hvilken behandling hjælper mod social angst?
Sundhed.dk beskriver to behandlinger som effektive: kognitiv adfærdsterapi (KAT) og medicin af typen SSRI. Med en af de to får omkring halvdelen det væsentligt bedre efter 6–12 uger, og meget tyder på, at den anden virker, hvis den ene ikke gør.
Kognitiv adfærdsterapi
I KAT arbejder du med den onde cirkel af negative forventninger og undgåelse. Du lærer, hvad der sker i kroppen under angst, og du øver dig gradvist i de situationer, du frygter. Det kaldes eksponering. Terapien arbejder også med den kritiske gennemgang bagefter og med de tankefælder, der følger med.
Ifølge sundhed.dk varer et forløb typisk 12–16 ugentlige gange, enkeltvis eller i gruppe, og der er hjemmeøvelser mellem gangene.
En stor gennemgang fra 2014 samlede 101 forsøg med 13.164 voksne med social angst. Individuel KAT havde den største effekt af de psykologiske behandlinger, og forfatterne konkluderede, at den bør være første valg. For dem, der ikke ønsker samtaleterapi, havde SSRI den mest konsistente dokumentation.
Terapi, der bygger på modellen
Clark og Wells' model har ført til en særlig form for kognitiv terapi. Her øver du dig i at flytte opmærksomheden udad, slippe sikkerhedsadfærden og teste dine forudsigelser i virkelige situationer. I et britisk forsøg fra 2006 med 62 deltagere opfyldte 84 % ikke længere kriterierne for social angst efter den terapi, mod 42 % efter eksponering med afspænding.
I et norsk forsøg fra 2016 fik 102 voksne enten kognitiv terapi, medicin, begge dele eller placebo. Efter et år var 68 % raske i gruppen med kognitiv terapi alene, 40 % med begge dele og 24 % med medicin alene. Det er to mindre forsøg, så tallene skal læses med forsigtighed.
Medicin
SSRI er ifølge Lægehåndbogen første valg af medicin ved sværere social angst. Beroligende medicin af typen benzodiazepiner giver risiko for afhængighed og bør ifølge sundhed.dk generelt ikke bruges. Medicin er altid en samtale med din læge.
Hvad kan du selv gøre?
Sundhed.dk skriver ligeud, at social angst er svær at behandle selv ved bare at kaste sig ud i det. Selvkritikken bagefter kan gøre angsten stærkere, og derfor har de fleste brug for en terapeut. Nogle ting kan dog støtte dig undervejs:
- Bliv ved med at møde op. Jo mere du undgår, jo sværere bliver det. Vælg små skridt, du kan gennemføre.
- Læg mærke til, hvor opmærksomheden er. Prøv at lytte til, hvad den anden siger, frem for at holde øje med dig selv.
- Hold øje med gennemgangen bagefter. Opdager du, at du spoler aftenen tilbage, så lad tankerne være uden at følge dem.
- Pas på alkoholen. Den dæmper nervøsiteten her og nu, men kan blive en krykke.
- Sig det til én. Social angst lever af at blive skjult. Mange oplever en lettelse ved at fortælle det til et menneske, de stoler på.
Hvornår skal du søge hjælp?
Søg hjælp, hvis angsten får dig til at undgå ting, der er vigtige for dig, fx møder, undervisning, venner eller en uddannelse. Det gælder også, hvis du bruger alkohol eller beroligende medicin for at klare sociale situationer, eller hvis du er blevet nedtrykt.
Start hos din egen læge. Lægen kan vurdere, om det er social angst, og kan henvise dig til en psykolog. Ifølge Lægehåndbogen tilbyder Internetpsykiatrien gratis onlinebehandling af let til moderat angst til voksne. Social angst kan behandles, også når du har haft den i mange år.
Vil du hjælpe mennesker med social angst?
Mennesker med social angst venter ofte længe med at søge hjælp, og selve det at sidde over for en terapeut kan være en udfordring for dem. Det kræver viden og øvelse at skabe tryghed og samtidig hjælpe klienten med at nærme sig det, han eller hun frygter.
På psykoterapeutuddannelsen MPF lærer du kognitiv adfærdsterapi som et af fire moduler i år 3–4. Uddannelsen varer 4 år og har metakognitiv terapi som fundament. Den rummer også ACT, DAT, CFT og MCT Advanced samt klientarbejde, supervision, egen proces og eksamener. Hver metode er sit eget værktøj, og du lærer at vælge det, der passer til klienten. Du kan læse mere om hele psykoterapeutuddannelsen her.
Ofte stillede spørgsmål om social angst
Hvad er social angst?
Social angst, også kaldet social fobi eller socialfobi, er en vedvarende angst for situationer, hvor du møder andre mennesker og kan blive kritisk iagttaget. Angsten får de fleste til at undgå situationerne, og ifølge sundhed.dk fylder den så meget, at det bliver svært at passe arbejde eller studie.
Hvad er symptomerne på social angst?
Sundhed.dk nævner rødmen, sveden, rysten, tørhed i munden, hjertebanken og en følelse af at skulle besvime, sammen med frygten for, at andre lægger mærke til det. Dertil kommer bekymring før sociale situationer, kritisk gennemgang af dem bagefter og en tendens til at undgå dem.
Hvad er forskellen på generthed og social angst?
Generthed er et almindeligt træk, som de fleste kan leve godt med. Social angst er ifølge sundhed.dk mere alvorlig: den præger hverdagen og giver så stort ubehag, at det går ud over arbejde, studie eller samvær med andre.
Hvilken behandling hjælper mod social angst?
Kognitiv adfærdsterapi og medicin af typen SSRI er de behandlinger, sundhed.dk beskriver som effektive. Terapien varer typisk 12–16 ugentlige gange, enkeltvis eller i gruppe, og kombineres med hjemmeøvelser. Tal med din egen læge om, hvad der passer til dig.
Går social angst over af sig selv?
Sjældent. Sundhed.dk skriver, at få får det bedre uden behandling, og at social angst uden behandling ofte varer ved i mange år. Med kognitiv terapi eller medicin får omkring halvdelen det væsentligt bedre efter 6–12 uger.
Kilder
- Sundhed.dk, Patienthåndbogen: Social fobi. sundhed.dk
- Sundhed.dk, Lægehåndbogen: Social fobi. sundhed.dk
- Mayo-Wilson, E., Dias, S., Mavranezouli, I., Kew, K., Clark, D. M., Ades, A. E. og Pilling, S. (2014). Psychological and pharmacological interventions for social anxiety disorder in adults: a systematic review and network meta-analysis. Lancet Psychiatry, 1(5), 368–376. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26361000
- Clark, D. M., Ehlers, A., Hackmann, A., McManus, F., Fennell, M., Grey, N., Waddington, L. og Wild, J. (2006). Cognitive therapy versus exposure and applied relaxation in social phobia: A randomized controlled trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 74(3), 568–578. Forsøget tester den terapi, der bygger på Clark og Wells' model fra 1995. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16822113
- Nordahl, H. M., Vogel, P. A., Morken, G., Stiles, T. C., Sandvik, P. og Wells, A. (2016). Paroxetine, cognitive therapy or their combination in the treatment of social anxiety disorder with and without avoidant personality disorder: A randomized clinical trial. Psychotherapy and Psychosomatics, 85(6), 346–356. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27744447
Psykoterapeut MPF
Bliv psykoterapeut på fire år, på deltid
- Fem evidensbaserede metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT
- Godkendt af Dansk Psykoterapeutforening
- 4,9 i kursistfeedback og 1.400+ uddannede
Tilmeldingen åbner 25. november. De første 30 sparer 10 %.
Læs videre
Del artiklen


