Tankefælder: De typiske, og hvordan du opdager dem

Tankefælder er faste måder at tolke det, der sker, på, som får tingene til at se værre ud, end de er. Katastrofetanker, sort-hvid tænkning og tankelæsning er nogle af de mest almindelige.
Alle mennesker falder i dem. Tankefælderne bliver først et problem, når de kommer ofte, føles som sandheden og styrer, hvordan du har det og hvad du gør.
Her kan du se de typiske tankefælder, hvor begrebet kommer fra, og hvordan du lærer at opdage dem i dit eget hoved.
Hvad er en tankefælde?
En tankefælde er en tankevane. Hjernen tager en genvej fra en situation til en konklusion og springer de mellemregninger over, der kunne have givet et andet svar.
Fagordet er kognitive forvrængninger. Det kommer fra den amerikanske psykiater Aaron T. Beck. I 1963 beskrev han, hvordan mennesker med depression gik igen og igen i de samme fejlslutninger, fx at drage store konklusioner ud fra små hændelser eller at overse alt det, der gik godt.
Becks arbejde blev grundlaget for kognitiv terapi og senere kognitiv adfærdsterapi (KAT). Her er tanken, at det er din fortolkning af en situation mere end situationen selv, der former, hvordan du reagerer.
Hvorfor falder vi i tankefælder?
Hjernen skal tolke rigtig mange indtryk hurtigt. Genveje sparer tid, og de fleste gange rammer de nogenlunde rigtigt. Er du træt, stresset eller bange, bliver genvejene kortere, og hjernen vælger oftere den forklaring, der beskytter dig mod fare.
Det giver mening set fra et overlevelsessynspunkt. Det er bedre at tro, at raslen i buskene er et rovdyr, end at overse det. I et moderne liv betyder det bare, at en tavs kollega eller et ubesvaret opkald kan føles som en trussel.
Tankefælderne har også en historie. Kognitiv adfærdsterapi taler om leveregler og kerneantagelser, som formes gennem livet, fx »jeg skal klare alt selv« eller »jeg er ikke god nok«. Jo stærkere en kerneantagelse er, jo lettere falder du i de tankefælder, der bekræfter den.
Hvilke tankefælder er de mest almindelige?
Listerne varierer fra bog til bog, men de fleste rummer de samme fælder. Her er ti, som terapeuter ofte arbejder med.
1. Katastrofetænkning
Du springer direkte til det værst tænkelige udfald. En kort mail fra chefen bliver til »nu bliver jeg fyret«. Katastrofetanker kommer ofte som en kæde af »hvad nu hvis«.
2. Sort-hvid tænkning
Noget er enten perfekt eller en fiasko. Der er ingen mellemting. Et foredrag, hvor du tabte tråden ét sted, bliver til »det gik helt galt«.
3. Overgeneralisering
En enkelt hændelse bliver til en regel. Ord som »altid«, »aldrig« og »alle« er et tegn. »Jeg kommer altid for sent«, efter du kom for sent én gang.
4. Tankelæsning
Du tror, du ved, hvad andre tænker om dig, uden at have spurgt. »Hun kiggede væk, så hun synes, jeg er kedelig.«
5. Spådom
Du forudsiger, at det går dårligt, og handler, som om det allerede er sket. »Der er ingen grund til at søge jobbet. Jeg får det alligevel ikke.«
6. Det negative filter
Du lægger mærke til den ene kritiske bemærkning og overser de ti rosende. Hele dagen bliver farvet af den ene ting, der gik skævt.
7. At nedtone det positive
Når noget går godt, tæller det ikke. »Det var bare held« eller »det kunne alle have gjort«. Ros preller af, mens kritik bliver hængende.
8. Følelsesmæssig ræsonnering
Du tager din følelse som bevis. »Jeg føler mig dum, så jeg er dum.« »Jeg er bange, så der må være noget farligt.«
9. Skal- og burde-tanker
Du har faste regler for, hvordan du og andre bør være. »Jeg burde kunne klare det her.« Når reglerne brydes, følger skyld, når det gælder dig selv, og vrede, når det gælder andre.
10. Personliggørelse
Du tager ansvaret for noget, der ikke kun handler om dig. Er din partner i dårligt humør, må det være noget, du har gjort.
De fleste genkender flere af dem. Det er normalt. Fælderne hænger ofte sammen, så en katastrofetanke kan starte med tankelæsning og ende i en skal-tanke.
Hvordan hænger tankefælder sammen med negative tanker?
En negativ tanke er ikke nødvendigvis forkert. »Jeg glemte mødet« kan være helt rigtigt. Tankefælden er den konklusion, du trækker bagefter: »Jeg glemmer altid alt, og alle synes, jeg er uansvarlig.«
Det er derfor, kognitiv adfærdsterapi har som mål at finde realistiske tanker. Det handler ikke om at tænke positivt. En tanke som »det gik fint« hjælper ikke, hvis du ikke tror på den. En mere afbalanceret tanke tager både det, der gik galt, og det, der gik godt, med.
Et studie fra 2021 undersøgte over seks millioner opslag på Twitter fra 7.349 brugere. De brugere, der selv skrev, at de havde fået diagnosen depression, brugte flere sproglige tegn på tankefælder end en tilfældig gruppe. Især personliggørelse, følelsesmæssig ræsonnering og overgeneralisering gik igen. Studiet viser en sammenhæng og siger ikke, hvad der kommer først.
Tankefælder kan også holde gang i grublerier og selvkritik. Du kan læse mere i artiklerne om grublerier og selvkritik.
Hvordan opdager du dine tankefælder?
Tankefælder føles som sandheden, mens du er i dem. Det svære er derfor at få øje på dem. Her er nogle af de redskaber, KAT bruger. De kan give dig en fornemmelse af, hvordan arbejdet foregår. Har du det svært, erstatter de ikke et forløb hos en terapeut.
Brug følelsen som alarm
Læg mærke til, når dit humør pludselig falder, eller kroppen spænder op. Spørg dig selv: »Hvad gik der lige gennem hovedet på mig?« Den tanke, der dukker op, er tit dér, tankefælden sidder.
Skriv det ned
I KAT bruger man et registreringsskema. Det har kolonner til situationen, tanken, følelsen og hvor stærk den er. Når tanken står på papir, er det lettere at se, hvilken fælde den ligner.
Undersøg tanken som en hypotese
Behandl tanken som en påstand, du vil efterprøve. Hvad taler for den? Hvad taler imod? Hvad ville du sige til en ven, der havde den samme tanke? I terapien kaldes det sokratisk dialog.
Find en mere afbalanceret tanke
Skriv en tanke, der tager alle fakta med. »Chefen skrev kort, fordi hun har travlt. Hvis der er et problem, hører jeg om det.« Mærk efter, om følelsen ændrer sig, når du læser den.
Test den i praksis
Nogle tankefælder kan du teste. Tror du, at alle vil synes, dit spørgsmål på mødet er dumt, så stil det og se, hvad der sker. I KAT hedder det et adfærdseksperiment.
Fylder tankerne meget, eller går de ud over din søvn, dit arbejde eller dine relationer, så tal med din egen læge eller en psykolog.
Hvad siger forskningen om at arbejde med tankefælder?
Kognitiv adfærdsterapi er den mest udforskede psykoterapiform. En gennemgang fra 2012 fandt 269 metaanalyser og så nærmere på 106 af dem. Forfatterne vurderede, at KAT samlet set er veldokumenteret, men de efterlyste flere lodtrækningsforsøg ved nogle af problemerne.
Sundhed.dk beskriver kognitiv terapi som førstevalget ved generaliseret angst.
Det er værd at vide, at arbejdet med tankefælder kun er én del af KAT. Et forløb rummer også psykoedukation, adfærdsaktivering, eksponering og hjemmeopgaver. Forskningen handler om hele behandlingen og ikke om de enkelte øvelser hver for sig. Du kan læse mere om psykoedukation i en anden artikel.
Vil du lære at hjælpe andre ud af deres tankefælder?
Terapeuter møder tankefælder hos næsten alle klienter, fra angst og depression til stress og lavt selvværd. At kunne hjælpe en klient med at opdage dem er et grundlæggende redskab.
På psykoterapeutuddannelsen MPF er kognitiv adfærdsterapi et af fire moduler i år 3–4. Uddannelsen varer 4 år på deltid og samler MCT, ACT, KAT, DAT og CFT. Hver metode er sit eget værktøj, som du vælger efter det, klienten kommer med. Du kan læse mere om KAT-modulet, som varer 4 måneder, og om hele uddannelsen her.
Ofte stillede spørgsmål om tankefælder
Hvad er en tankefælde?
En tankefælde er en fast måde at tolke det, der sker, på, som får tingene til at se værre ud, end de er. I kognitiv adfærdsterapi hedder de kognitive forvrængninger. Alle mennesker falder i dem en gang imellem.
Hvad er katastrofetanker?
Katastrofetanker er tanker, der springer direkte til det værst tænkelige udfald. Et kort svar på en sms bliver til »hun er sur på mig«, og en hovedpine bliver til en alvorlig sygdom. Katastrofetænkning er en af de mest almindelige tankefælder.
Er tankefælder det samme som negative tanker?
Ikke helt. En negativ tanke kan sagtens være rigtig, fx »jeg glemte mødet«. En tankefælde handler om måden, du drager konklusionen på, fx »jeg glemmer altid alt, og jeg duer ikke til noget«.
Hvordan kommer man ud af sine tankefælder?
Det første skridt er at opdage dem, fx ved at skrive situationen, tanken og følelsen ned. Derefter kan du undersøge tanken som en hypotese og lede efter en mere afbalanceret forklaring. Fylder tankerne meget og går de ud over din hverdag, så tal med din egen læge eller en psykolog.
Kilder
- Beck, A. T. (1963). Thinking and depression: I. Idiosyncratic content and cognitive distortions. Archives of General Psychiatry, 9(4), 324–333. doi.org/10.1001/archpsyc.1963.01720160014002
- Hofmann, S. G., Asnaani, A., Vonk, I. J. J., Sawyer, A. T. og Fang, A. (2012). The efficacy of cognitive behavioral therapy: A review of meta-analyses. Cognitive Therapy and Research, 36(5), 427–440. doi.org/10.1007/s10608-012-9476-1
- Bathina, K. C., ten Thij, M., Lorenzo-Luaces, L., Rutter, L. A. og Bollen, J. (2021). Individuals with depression express more distorted thinking on social media. Nature Human Behaviour, 5, 458–466. doi.org/10.1038/s41562-021-01050-7
- Sundhed.dk, Patienthåndbogen: Generaliseret angst, behandling. sundhed.dk
Psykoterapeut MPF
Bliv psykoterapeut på fire år, på deltid
- Fem evidensbaserede metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT
- Godkendt af Dansk Psykoterapeutforening
- 4,8 i kursistfeedback og 1.400+ uddannede
Tilmeldingen åbner 25. november. De første 30 sparer 10 %.
Læs videre
Del artiklen


