Karriereskift som socialrådgiver: Fra socialrådgiver til terapeut

Ja, du kan godt gå fra socialrådgiver til terapeut. Socialrådgiver er en uddannelse inden for socialt arbejde, som giver adgang til psykoterapeutuddannelsen, og du kan tage den på deltid ved siden af dit job.

Mange socialrådgivere kender følelsen. Du sidder over for et menneske, der har det svært, og samtalen ender alligevel med en ansøgning, en frist eller en afgørelse. Du ser, hvad der ligger under, men din rolle giver sjældent plads til at arbejde med det.

Herunder kan du læse, hvad du tager med dig fra socialt arbejde, hvad der er helt nyt, og hvordan du kan mærke efter, før du beslutter dig.

Hvorfor overvejer mange socialrådgivere et karriereskift?

For nogle er det lysten til at gå mere i dybden med det enkelte menneske. For andre handler det om arbejdspresset.

Dansk Socialrådgiverforening spurgte i foråret 2025 socialrådgivere med myndighedsansvar på det kommunale børneområde om deres arbejde. 86 % svarede, at de har et højt arbejdspres. 77 % vurderede, at de har for mange sager. De havde i gennemsnit 33 sager, mens de selv vurderede, at 24 ville være passende.

Tallene gælder kun børneområdet, så de siger ikke noget om alle socialrådgivere. Men de viser, hvorfor mange drømmer om at have tid til det enkelte menneske.

Et karriereskift løser ikke en presset hverdag i sig selv. Er du ved at køre ned, så start med din egen læge. Du kan også læse om tegnene på akut stress. En ny uddannelse er bedst at beslutte sig for, når du har overskud til den.

Hvad kan du allerede som socialrådgiver?

Du starter langt fra forfra. Meget af det, nye terapeuter først skal lære, har du gjort i årevis.

• Du kan føre svære samtaler. Du har givet afslag, talt med forældre om en underretning og siddet med mennesker, der var vrede eller bange.
• Du ser hele livet. Du ved, at økonomi, bolig, arbejde og familie hænger sammen med, hvordan et menneske har det.
• Du kender systemet. Du ved, hvordan kommune, jobcenter, psykiatri og egen læge arbejder, og hvornår en klient skal videre til en anden.
• Du kan holde grænser. Du er vant til at være tydelig om, hvad du kan og ikke kan, også når det er svært at høre.
• Du dokumenterer. Du skriver præcist og fagligt om et forløb og ved, hvad tavshedspligt betyder i praksis.

Forskningen tyder på, at relationen mellem klient og terapeut betyder meget for resultatet. En stor sammenfatning af 295 studier fandt, at jo stærkere samarbejdet er, jo bedre går det. At skabe kontakt med mennesker, der ikke selv har bedt om den, er noget socialrådgivere øver hver dag.

Hvad er forskellen på socialt arbejde og terapi?

Den største forskel er rollen. Som socialrådgiver har du ofte myndighed: Du træffer afgørelser, stiller krav og skal se på, hvad loven giver mulighed for. Borgeren kan ikke altid vælge dig fra.

I terapi er det omvendt. Klienten har selv valgt at komme, og det er klienten, der sætter målet. Du træffer ingen afgørelser om klientens liv. Det giver en anden ro i rummet, men det kræver også, at du slipper vanen med at styre forløbet.

• Du arbejder ud fra en psykologisk metode. Du lærer at forstå, hvad der holder et problem fast, lægge en plan og vælge teknikker, der har forskning bag sig.
• Du løser ikke problemerne for klienten. Mange socialrådgivere er vant til at finde den rigtige ydelse eller indsats. I terapi stiller du spørgsmål, så klienten selv finder vejen.
• Du arbejder med det indre. Hvor socialt arbejde ofte handler om rammerne om et liv, handler terapi om tanker, følelser og vaner.
• Du får supervision på dit klientarbejde. Du gennemgår dine forløb med en erfaren terapeut. Læs mere i artiklen om supervision.

Du skal også selv i egenterapi, hvis du vil søge medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening. For mange socialrådgivere er det en ny erfaring at sidde på den anden side af bordet. Du kan læse hvorfor i artiklen om egenterapi.

Hvordan kommer du ind på uddannelsen som socialrådgiver?

Som socialrådgiver hører du typisk til kvote 1. Det er vejen ind for dig med en lang eller mellemlang uddannelse inden for psykologi, pædagogik, socialt arbejde eller sundhed. Du skal have mindst 3 års fuldtidsarbejde i dit fag.

Kvoterne følger Dansk Psykoterapeutforenings regler for medlemskab, og vi vurderer altid din ansøgning ud fra din samlede baggrund. På siden om psykoterapeut MPF kan du se de tre kvoter og tjekke din egen med to spørgsmål.

Medlemskabet kommer ikke automatisk. Når du har bestået eksamen, søger du selv, og foreningen ser på din grunduddannelse, din erfaring og din eksamen.

Kan du tage uddannelsen ved siden af dit job?

Ja. Hos os er uddannelsen på deltid med typisk tre sammenhængende undervisningsdage om måneden, fx onsdag til fredag kl. 09.00 til 15.30. Dagene ligger på hverdage, så tal med din leder i god tid om, hvem der passer dine sager og frister, mens du er væk.

Undervisningen er hybrid, så alle undervisningsdage i Køge sendes live, og du kan følge dem online. Der kræves mindst 85 % fremmøde.

Mellem undervisningsdagene læser du, laver opgaver, mødes i studiegruppe og arbejder med klienter. Du binder dig ét år ad gangen, og der er mulighed for op til to års pause efter aftale. Hele uddannelsen skal være gennemført på højst seks år, hvis du vil søge MPF.

Prisen for et studieår står på uddannelsessiden.

Hvordan kan du prøve det af, før du skifter?

Du behøver ikke beslutte dig for fire år på én gang. Du kan tage ét skridt og se, om det passer til dig.

• Introduktion til metakognitiv terapi varer 3 dage. Du oplever metoden og mærker, om du har lyst til mere.
• Metakognitiv stresscoach varer 4 måneder. Du lærer at hjælpe mennesker med stress og bekymringer, og intro er med.
• MCT-terapeut varer 1 år. Efter året er du certificeret terapeut i metoden, og året indgår i MPF.

Mange af de borgere, du møder, går med tanker, der kører i ring om økonomi, børn eller fremtid. Derfor er grublerier og bekymringer et godt sted at begynde at læse. Du kan også komme til et gratis intromøde og tale om din baggrund, før du søger.

Hvad kan du arbejde med bagefter?

Det er op til dig. Du behøver ikke forlade socialt arbejde for at bruge det, du har lært. Nogle bliver i deres job og bruger metoderne som samtaleværktøjer, fx i familieafdelingen, på jobcentret eller i socialpsykiatrien. Andre arbejder som terapeut på en klinik eller i egen praksis.

På uddannelsen til psykoterapeut MPF lærer du fem metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT. Du arbejder med klienter under supervision allerede på første år, så du får erfaring, mens du stadig har dit fag at stå på. Vil du se de andre veje ind i faget, så læs den brede artikel om karriereskift til terapeut.

Ofte stillede spørgsmål om at gå fra socialrådgiver til terapeut

Kan en socialrådgiver blive psykoterapeut?

Ja. Socialrådgiver er en uddannelse inden for socialt arbejde, og den hører typisk til kvote 1, som er vejen ind for dig med en relevant uddannelse. Du skal have mindst 3 års fuldtidsarbejde i dit fag. Vi vurderer altid din ansøgning ud fra din samlede baggrund.

Kan jeg arbejde som socialrådgiver, mens jeg tager uddannelsen?

Ja. Hos os er uddannelsen på deltid med typisk tre sammenhængende undervisningsdage om måneden. Dagene ligger på hverdage, så du skal aftale med din leder, hvordan dine sager bliver passet, mens du er væk.

Hvor lang tid tager det at gå fra socialrådgiver til terapeut?

Hos os tager MCT-terapeut og ACT-terapeut hver et år, og efter året er du certificeret terapeut i metoden. Den samlede uddannelse til psykoterapeut MPF tager fire år og skal være gennemført på højst seks år.

Kan jeg bruge uddannelsen i mit job som socialrådgiver?

Ja, mange gør. Du kan bruge det, du lærer, i samtaler med borgere, fx om bekymringer, stress og motivation. Terapi kræver dog, at klienten selv har valgt forløbet, så i en myndighedsrolle bruger du metoderne som samtaleværktøjer og ikke som behandling.

Kilder

• Dansk Socialrådgiverforening (2025). Socialrådgivernes sagstal på det kommunale børneområde. socialraadgiverne.dk
• Flückiger, C., Del Re, A. C., Wampold, B. E. og Horvath, A. O. (2018). The alliance in adult psychotherapy: A meta-analytic synthesis. Psychotherapy, 55(4), 316–340. doi.org/10.1037/pst0000172
• Dansk Psykoterapeutforening. Hvad betyder titlen psykoterapeut MPF? psykoterapeutforeningen.dk