Karriereskift: Fra sundhed, pædagogik eller HR til terapeut

Ja, du kan godt skifte karriere og blive terapeut, også selvom du har arbejdet i mange år med noget andet. Til psykoterapeutuddannelsen er der tre veje ind, og din erfaring fra arbejdslivet tæller med, når du søger.

Måske arbejder du allerede med mennesker som pædagog, sygeplejerske, lærer, socialrådgiver eller i HR og ledelse. Du har mødt mennesker i krise, og du vil gerne kunne gøre mere for dem.

Herunder kan du læse, hvad et karriereskift til terapeut kræver, hvordan det passer med et job og en familie, og hvordan du kan mærke efter, før du beslutter dig.

Kan man skifte karriere og blive terapeut?

Ja. Du behøver ikke være psykolog eller uddannet terapeut i forvejen. Terapeutuddannelserne er bygget til voksne, der har et arbejdsliv bag sig, og som vil lære at hjælpe andre med metoder, der har forskning bag sig.

Der findes to slags uddannelser. En terapeutuddannelse lærer dig én metode. Hos os varer MCT-terapeut og ACT-terapeut hver et år, og efter året er du certificeret terapeut i metoden. En psykoterapeutuddannelse er bredere og varer fire år. Er den godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, kan du bagefter søge om at blive psykoterapeut MPF.

Hos os er det første år begge dele. Starter du med MCT eller ACT, er du certificeret terapeut efter år 1 og et år tættere på uddannelsen til psykoterapeut MPF.

Hvilke fag skifter folk fra, når de bliver terapeut?

Det er typisk fag, hvor du allerede taler med mennesker om det, der er svært. Du har erfaringen med samtalen, men mangler en metode og en ramme.

Fra pædagogik og undervisning

Som pædagog eller lærer møder du børn og forældre, der har det svært. Du kender til bekymringer, angst og familier under pres. Mange vil gerne kunne arbejde mere målrettet med det, end hverdagen giver plads til.

Fra sundhed

Som sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut ser du, hvordan sygdom og stress påvirker hele livet. Du er vant til at lytte og til at handle fagligt. Terapeutuddannelsen giver dig redskaber til den del af patientens historie, der ikke handler om kroppen.

Fra socialt arbejde, HR og ledelse

Som socialrådgiver, HR-medarbejder eller leder har du ført mange svære samtaler om sygefravær, konflikter og stress. Her ligger erfaringen ofte i at rumme folk og holde en samtale på sporet. Det er et godt udgangspunkt for terapeutisk arbejde.

Hvem kan blive optaget, når man skifter karriere?

Der er tre veje ind, som kaldes kvoter. De følger Dansk Psykoterapeutforenings regler for medlemskab:

• Kvote 1, relevant uddannelse: en lang eller mellemlang uddannelse inden for psykologi, pædagogik, socialt arbejde eller sundhed, fx lærer, pædagog, sygeplejerske eller psykolog. Du skal have mindst 3 års fuldtidsarbejde i dit fag.
• Kvote 2, anden videregående uddannelse: en anden lang eller mellemlang uddannelse, fx en kandidat eller en professionsbachelor, og mindst 3 års fuldtidsarbejde i et job, hvor du arbejder med mennesker.
• Kvote 3, optagelse med dispensation: en grunduddannelse på mindst 3 år og mindst 5 års arbejde med mennesker, lønnet eller ulønnet, fx ledelse, rådgivning eller sociale projekter.

Kommer du fra HR eller ledelse, er det typisk kvote 2 eller 3. Vi vurderer altid din ansøgning ud fra din samlede baggrund. På siden om psykoterapeut MPF kan du tjekke din kvote med to spørgsmål.

Medlemskabet af Dansk Psykoterapeutforening kommer ikke automatisk. Når du har bestået eksamen, søger du selv, og foreningen ser på din grunduddannelse, din erfaring og din eksamen.

Kan man skifte karriere uden at sige sit job op?

Ja. Hos os er uddannelsen på deltid med typisk tre sammenhængende undervisningsdage om måneden, fx onsdag til fredag kl. 09.00 til 15.30. Du kan beholde dit job, mens du læser. Undervisningsdagene ligger på hverdage, så tal med din arbejdsplads om fri i god tid.

Undervisningen er også hybrid. Alle undervisningsdage i Ballerup sendes live, så du kan følge dem online. Fra 2027 kan du vælge mellem hold i Aarhus og Ballerup.

Hvor meget tid skal du sætte af?

Undervisningsdagene er kun en del af det. Mellem dem læser du, laver opgaver, mødes i studiegruppe og arbejder med klienter. Der kræves mindst 85 % fremmøde, så tal med din familie og din arbejdsplads, før du starter.

Du binder dig ét år ad gangen, og der er mulighed for op til to års pause undervejs efter aftale. Hele uddannelsen skal være gennemført på højst seks år, hvis du vil søge MPF.

Hvad koster det ud over undervisningen?

Prisen for et studieår står på uddannelsessiden. Vil du søge MPF, kommer 10 timers egenterapi om året oven i, typisk 3.500 til 5.500 kr., og forskningsmoduler for 6.250 kr. i alt. Supervision er med i prisen.

Betyder din baggrund noget for, hvor god en terapeut du bliver?

Forskningen tyder på, at din titel betyder mindre, end mange tror. Et stort studie fra 2005 fulgte 6.146 klienter hos omkring 581 terapeuter. Nogle terapeuter fik bedre resultater end andre, men terapeuternes uddannelse, alder og erfaring forklarede kun lidt af forskellen.

Det, du har lavet før, tæller stadig. Meget af det, der gør en terapeut god, læres dog i selve arbejdet: træning i metoden, klienter, feedback og supervision.

Forskning i terapeuters udvikling peger i samme retning. Terapeuter, der bliver ved med at reflektere over deres arbejde og tage imod vejledning, udvikler sig gennem hele karrieren. Derfor er supervision og egenterapi en fast del af uddannelsen.

Hvad tager du med fra dit gamle fag?

• Erfaring med at tale med mennesker, der har det svært.
• Kendskab til de systemer, dine klienter møder, fx skole, kommune, sygehus eller arbejdsplads.
• Ro i svære samtaler og i konflikter.
• Et netværk, der kan blive dine første henvisninger.

Hvordan kan du prøve det af, før du skifter?

Et karriereskift er en stor beslutning. Det kan være en god idé at tage et mindre skridt først og mærke, om arbejdet passer til dig.

• Introduktion til metakognitiv terapi varer 3 dage. Du oplever metoden og mærker, om du har lyst til mere.
• Metakognitiv stresscoach varer 4 måneder. Du lærer at hjælpe mennesker med stress og bekymringer, og intro er med.
• MCT-terapeut varer 1 år. Intro og stresscoach er med, så du starter ikke forfra, og året indgår i MPF.

Du kan også komme til et gratis intromøde og tale om din baggrund, før du søger. Vil du vide mere om selve arbejdet, så læs Hvad er en psykoterapeut, og hvad laver de?.

Hvad arbejder man med efter et karriereskift til terapeut?

Det afhænger af, hvad du vil. Nogle bruger uddannelsen i deres nuværende job, fx som pædagog, sygeplejerske eller leder med flere redskaber. Andre arbejder som terapeut på en klinik, i en kommune eller i egen praksis.

På uddannelsen til psykoterapeut MPF lærer du fem metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT. Du arbejder med klienter under supervision allerede på første år, så du får erfaring, mens du stadig har dit gamle fag at stå på.

Ofte stillede spørgsmål om karriereskift til terapeut

Kan jeg blive terapeut uden at være psykolog?

Ja. Du behøver ikke være uddannet terapeut eller psykolog i forvejen. Til psykoterapeutuddannelsen er der tre veje ind, alt efter din uddannelse og erfaring. Har du en relevant uddannelse som fx pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver, er det kvote 1.

Kan jeg tage uddannelsen ved siden af mit job?

Ja. Hos os er uddannelsen på deltid med typisk tre sammenhængende undervisningsdage om måneden. Mellem dagene læser du, laver opgaver og arbejder med klienter, så du skal sætte tid af til det.

Er jeg for gammel til at skifte karriere og blive terapeut?

Der er ingen øvre alder i adgangskravene. Kravene handler om din uddannelse og dine år i arbejdslivet, så erfaring tæller med, når du søger.

Hvor lang tid tager det at skifte til terapeut?

Hos os tager MCT-terapeut og ACT-terapeut hver et år, og efter året er du certificeret terapeut i metoden. Den samlede uddannelse til psykoterapeut MPF tager fire år, og den skal være gennemført på højst seks år.

Kan jeg prøve det af, før jeg skifter?

Ja. Du kan starte med Introduktion til metakognitiv terapi på 3 dage eller Metakognitiv stresscoach på 4 måneder. Begge tæller med, hvis du vil videre.

Kilder

• Wampold, B. E. og Brown, G. S. (2005). Estimating variability in outcomes attributable to therapists: A naturalistic study of outcomes in managed care. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 73(5), 914–923. doi.org/10.1037/0022-006X.73.5.914
• Rønnestad, M. H. og Skovholt, T. M. (2003). The journey of the counselor and therapist: Research findings and perspectives on professional development. Journal of Career Development, 30(1), 5–44. sv.uio.no
• Dansk Psykoterapeutforening. Hvad betyder titlen psykoterapeut MPF? psykoterapeutforeningen.dk