Hvad er en psykoterapeut, og hvad laver de?

En psykoterapeut er en behandler, der hjælper mennesker med psykiske problemer gennem samtaler. Psykoterapeuten bruger en eller flere terapeutiske metoder til at ændre de tanker, følelser og mønstre, der holder problemet i gang.

Arbejdet foregår mest i terapirummet, men en stor del sker uden for det. Forberedelse, notater og supervision hører også til hverdagen. Mange psykoterapeuter har egen praksis, og andre er ansat i kommuner, i psykiatrien eller i virksomheder.

Herunder kan du læse, hvad en psykoterapeut laver, hvem de hjælper, og hvad der adskiller en psykoterapeut fra andre behandlere.

Hvad er en psykoterapeut?

En psykoterapeut er uddannet til at give psykoterapi. Det er behandling, hvor samtalen er det vigtigste redskab. Psykoterapeuten lytter, stiller spørgsmål og hjælper klienten med at se sit problem på en ny måde og handle anderledes.

De fleste psykoterapeuter har først en anden uddannelse. Det kan være som pædagog, sygeplejerske, lærer, socialrådgiver eller psykolog. Psykoterapeutuddannelsen bygger oven på den erfaring.

Er psykoterapeut en beskyttet titel?

Nej. Titlen psykoterapeut er ikke beskyttet i Danmark. Derfor findes titlen psykoterapeut MPF, som betyder Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Foreningen kræver blandt andet en godkendt fireårig psykoterapeutuddannelse, regelmæssig supervision og at medlemmerne følger foreningens etiske regler. Som klient kan du klage til foreningens klagenævn.

Vil du vide mere om forskellen på titlerne, så læs Psykolog eller psykoterapeut: Hvad er forskellen?

Hvad laver en psykoterapeut i løbet af et forløb?

Et terapiforløb har en begyndelse, en midte og en afslutning. Psykoterapeutens opgave skifter undervejs.

Afdækning og mål

I de første samtaler lærer psykoterapeuten klienten og problemet at kende. Hvad fylder? Hvornår startede det? Hvad har klienten prøvet? Sammen sætter de mål for forløbet og aftaler rammerne, fx hvor ofte de mødes, og hvad det koster.

Arbejdet med metoden

Derefter arbejder psykoterapeuten med den metode, der passer til problemet. Det kan være at øve sig i at lade bekymringer ligge, at handle efter sine værdier, selv når angsten er der, eller at møde sig selv med mere venlighed. Ofte får klienten små opgaver med hjem mellem samtalerne.

Opfølgning og afslutning

Undervejs følger psykoterapeuten op på, om det virker. Går det ikke fremad, justerer terapeuten planen eller henviser videre. Til sidst laver de en plan for, hvordan klienten holder fast i det, der hjalp.

Forskning viser, at relationen mellem klient og terapeut betyder meget for resultatet. En sammenfatning af 295 studier fandt, at et stærkt samarbejde hænger sammen med et bedre udbytte. En stor del af psykoterapeutens arbejde er derfor at skabe et rum, hvor klienten tør tale om det svære.

Hvem hjælper en psykoterapeut?

Psykoterapeuter arbejder med voksne, unge, par og familier. Terapien kan foregå én til én, med et par eller i en gruppe. Valget afhænger af klientens problem og ønsker.

Typiske grunde til at gå hos en psykoterapeut er:

stress og udbrændthed
angst og bekymringer, der tager over
nedtrykthed og depression
sorg, kriser og svære livsændringer
lavt selvværd og hård selvkritik
problemer i parforholdet eller familien

Psykoterapeuter kan ikke udskrive medicin. Det kan kun læger. Ved svære psykiske lidelser foregår behandlingen ofte i psykiatrien, og her kan en psykoterapeut være en del af et team. Er du i tvivl om, hvad du har brug for, så start hos din egen læge.

Hvor arbejder psykoterapeuter?

Mange psykoterapeuter har egen praksis. Her tager de imod klienter, der selv har fundet dem, eller som kommer via en arbejdsgiver eller en forsikring.

Dansk Psykoterapeutforening nævner også disse arbejdssteder:

Kommunerne.
Psykiatrien, hvor psykoterapeuter kan være bindeled mellem regioner og kommuner.
Jobcentrene, som en del af beskæftigelsesindsatsen.

Andre arbejder i virksomheder med trivsel og stress, eller kombinerer en fast stilling med en lille praksis ved siden af. Mange tager en psykoterapeutuddannelse for at bruge den i det job, de allerede har. En pædagog kan fx bruge metoderne over for børn og forældre, og en sygeplejerske kan bruge dem i samtaler med patienter.

Hvilke metoder bruger en psykoterapeut?

Der findes mange former for psykoterapi. Nogle psykoterapeuter arbejder med én metode, andre kan flere og vælger den, der passer bedst til klienten. Det er en værktøjskasse: Hver metode er sit eget redskab.

Hos os lærer du fem metoder, der alle har forskning bag sig:

Metakognitiv terapi (MCT), der arbejder med bekymringer og grublerier. Læs mere i guiden til metakognitiv terapi.
Acceptance and Commitment Therapy (ACT), der handler om accept, værdier og handling. Læs ACT: Hvad er det?
Kognitiv adfærdsterapi (KAT), der arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.
Dialektisk adfærdsterapi (DAT), der giver færdigheder til at håndtere stærke følelser.
Compassionfokuseret terapi (CFT), der hjælper mennesker med at møde sig selv med venlighed.

Vil du vide mere om terapien set fra klientens stol, så læs Hvad er psykoterapi?

Hvad sker der uden for terapirummet?

Samtalerne er kun en del af arbejdet. En psykoterapeut bruger også tid på at forberede sig, skrive notater og læse ny forskning. Dansk Psykoterapeutforening kræver, at medlemmerne holder sig fagligt opdateret.

Supervision

Psykoterapeuter får supervision. Det betyder, at de gennemgår deres klientarbejde med en erfaren kollega. Supervisoren hjælper med at se blinde vinkler og sikrer, at klienten får en god behandling. For medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening er regelmæssig supervision et krav.

Egenterapi

Vil du være psykoterapeut MPF, skal du selv gå i terapi undervejs i uddannelsen. Det kaldes egenterapi. Det giver indsigt i egne reaktioner, så de ikke blander sig i arbejdet med klienten. Det giver også en fornemmelse af, hvordan det er at sidde i klientens stol.

Etik og tavshedspligt

Klienter fortæller ting, de ikke fortæller andre. Psykoterapeuten skal derfor passe godt på oplysningerne og holde klare grænser. Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening er forpligtet til at følge foreningens etiske regler.

Kunne du selv blive psykoterapeut?

Det kræver en psykoterapeutisk uddannelse, og de fleste tager den ved siden af deres arbejde. Det kræver også, at du har lyst til at arbejde med dig selv, for egenterapi og supervision er en del af vejen.

Hos os er uddannelsen til psykoterapeut MPF fire år på deltid og godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. År 1 og 2 er MCT og ACT, og år 3 og 4 er fire moduler. Du arbejder med klienter under supervision allerede på første år. Starter du med MCT eller ACT, er du certificeret terapeut efter år 1.

Adgangskrav, pris og datoer står på siden om psykoterapeutuddannelsen, hvor du også kan læse, hvordan du bliver psykoterapeut trin for trin.

Ofte stillede spørgsmål om psykoterapeuter

Hvad laver en psykoterapeut?

En psykoterapeut hjælper mennesker med psykiske problemer gennem samtaler. Terapeuten afdækker problemet, sætter mål sammen med klienten og arbejder med en metode, fx metakognitiv terapi eller ACT. Ved siden af samtalerne går tiden med forberedelse, notater og supervision.

Hvor arbejder psykoterapeuter?

Mange har egen praksis. Ifølge Dansk Psykoterapeutforening arbejder psykoterapeuter også i kommunerne, i psykiatrien og i jobcentrene. Andre arbejder i virksomheder, på skoler eller i organisationer.