Karriereskift som sygeplejerske: Fra sygeplejerske til terapeut

Ja, du kan godt gå fra sygeplejerske til terapeut. Sygeplejerske er en af de uddannelser, der giver adgang til psykoterapeutuddannelsen, og du kan tage den på deltid ved siden af dit job.

Mange sygeplejersker kender det. Patienten er klar til udskrivning, og alligevel er der noget, der ikke er løst: angsten for at komme hjem, sorgen over en diagnose eller tankerne, der kører om natten. Du ser det, og du har sjældent tid til at blive i det.

Herunder kan du læse, hvad du tager med dig fra sygeplejen, hvad du skal lære nyt, og hvordan du kan mærke efter, før du beslutter dig.

Hvorfor overvejer mange sygeplejersker et karriereskift?

Grundene er forskellige. For nogle er det lysten til at arbejde mere med det psykiske. For andre handler det om arbejdsmiljøet.

Dansk Sygeplejeråd spurgte i 2023 et tilfældigt udvalg af medlemmer om stress og udbrændthed. 23 % havde ofte eller hele tiden følt sig stressede de seneste to uger, og 17 % følte sig i høj eller meget høj grad udbrændte på grund af arbejdet. 15 % gik ofte eller altid hjem med en oplevelse af faglig utilstrækkelighed.

En rapport fra Danmarks Statistik for Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner fra 2023 så på uddannede sygeplejersker, der ikke længere arbejder i sundhedsvæsenet. Det var lidt mere end 1 ud af 10. To tredjedele af dem, der svarede, nævnte arbejdsmiljøet, fx stress og arbejdsbelastning, som en af grundene til, at de gik.

Den samme rapport viste noget andet, der er værd at hæfte sig ved. Mere end 90 % havde valgt sygeplejen for at få et meningsfyldt arbejde med mennesker, og 9 ud af 10 havde stor eller nogen gavn af uddannelsen i det job, de havde nu. Lysten til at hjælpe forsvinder sjældent. Den søger bare nye rammer.

Et karriereskift løser ikke en presset hverdag i sig selv. Er du ved at køre ned, så start med din egen læge. Du kan også læse om tegnene på akut stress. En ny uddannelse er bedst at beslutte sig for, når du har overskud til den.

Hvad kan du allerede som sygeplejerske?

Du starter langt fra forfra. Meget af det, nye terapeuter kæmper med, har du gjort i årevis.

• Du observerer. Du lægger mærke til, når en patient bliver stille, undgår et emne eller pludselig får ondt et nyt sted.
• Du kan være i krisen. Du har siddet hos mennesker, der lige har fået en alvorlig besked, og hos pårørende, der er bange.
• Du forstår kroppen. Du ved, hvordan søvn, smerter, medicin og sygdom påvirker humøret. Det hjælper dig til at se hele mennesket.
• Du kender systemet. Du ved, hvordan læge, kommune og psykiatri arbejder, og hvornår en klient skal videre til en anden.
• Du dokumenterer. Du er vant til at skrive præcist og fagligt om et forløb.

Forskningen tyder på, at relationen mellem klient og terapeut betyder meget for resultatet. En stor sammenfatning af 295 studier fandt, at jo stærkere samarbejdet er, jo bedre går det. Tillid og kontakt i korte møder er noget, sygeplejersker øver hver dag.

Hvad er forskellen på sygepleje og terapi?

Her ligger det meste af det nye. I sygeplejen handler du ofte: Du observerer, vurderer og gør noget. I terapi er samtalen selve behandlingen, og klienten skal selv gøre det meste af arbejdet.

• Du arbejder ud fra en psykologisk metode. Du lærer at forstå, hvad der holder problemet fast, lægge en plan og vælge teknikker, der har forskning bag sig.
• Du giver færre råd. Mange sygeplejersker er vant til at informere og instruere. I terapi stiller du spørgsmål, så klienten selv finder vejen. Det tager tid at vænne sig til.
• Forløbet er længere. Du møder den samme klient over flere uger og kan følge forandringen.
• Du får supervision. Du gennemgår dit klientarbejde med en erfaren terapeut. Læs mere i artiklen om supervision.

Du skal også selv i egenterapi, hvis du vil søge medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening. Det er for mange sygeplejersker en ny erfaring at være den, der bliver lyttet til. Du kan læse hvorfor i artiklen om egenterapi.

Som psykoterapeut udskriver du ikke medicin. Vil du vide, hvordan faget adskiller sig fra psykologens, så læs psykolog eller psykoterapeut.

Hvordan kommer du ind på uddannelsen som sygeplejerske?

Som sygeplejerske hører du typisk til kvote 1. Det er vejen ind for dig med en lang eller mellemlang uddannelse inden for psykologi, pædagogik, socialt arbejde eller sundhed. Du skal have mindst 3 års fuldtidsarbejde i dit fag.

Kvoterne følger Dansk Psykoterapeutforenings regler for medlemskab, og vi vurderer altid din ansøgning ud fra din samlede baggrund. På siden om psykoterapeut MPF kan du se de tre kvoter og tjekke din egen med to spørgsmål.

Medlemskabet kommer ikke automatisk. Når du har bestået eksamen, søger du selv, og foreningen ser på din grunduddannelse, din erfaring og din eksamen.

Kan du passe uddannelsen med vagter og weekender?

Ja, men det kræver planlægning. Hos os er uddannelsen på deltid med typisk tre sammenhængende undervisningsdage om måneden, fx onsdag til fredag kl. 09.00 til 15.30. Dagene ligger på hverdage, så du skal have dem lagt ind i vagtplanen. Tal med din afdelingsleder i god tid, gerne før du søger.

Undervisningen er hybrid, så alle undervisningsdage i Køge sendes live, og du kan følge dem online. Der kræves mindst 85 % fremmøde.

Mellem undervisningsdagene læser du, laver opgaver, mødes i studiegruppe og arbejder med klienter. Det skal også passe ind mellem aften- og nattevagter. Du binder dig ét år ad gangen, og der er mulighed for op til to års pause efter aftale. Hele uddannelsen skal være gennemført på højst seks år, hvis du vil søge MPF.

Prisen for et studieår står på uddannelsessiden.

Hvordan kan du prøve det af, før du skifter?

Du behøver ikke beslutte dig for fire år på én gang. Du kan tage ét skridt og se, om det passer til dig.

• Introduktion til metakognitiv terapi varer 3 dage. Du oplever metoden og mærker, om du har lyst til mere.
• Metakognitiv stresscoach varer 4 måneder. Du lærer at hjælpe mennesker med stress og bekymringer, og intro er med.
• MCT-terapeut varer 1 år. Efter året er du certificeret terapeut i metoden, og året indgår i MPF.

Mange sygeplejersker møder patienter, der bekymrer sig om sygdom, behandling og fremtid. Derfor er bekymringer et godt sted at begynde. Du kan læse mere om, hvorfor bekymringer tager over. Du kan også komme til et gratis intromøde og tale om din baggrund, før du søger.

Hvad kan du arbejde med bagefter?

Det er op til dig. Du behøver ikke forlade sygeplejen for at bruge det, du har lært. Nogle bliver i deres job og bruger uddannelsen i samtaler med patienter og pårørende, fx i psykiatrien, i almen praksis eller i kommunen. Andre arbejder som terapeut på en klinik eller i egen praksis.

På uddannelsen til psykoterapeut MPF lærer du fem metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT. Du arbejder med klienter under supervision allerede på første år, så du får erfaring, mens du stadig har dit fag at stå på. Vil du se de andre veje ind i faget, så læs den brede artikel om karriereskift til terapeut.

Ofte stillede spørgsmål om at gå fra sygeplejerske til terapeut

Kan en sygeplejerske blive psykoterapeut?

Ja. Sygeplejerske er en af de uddannelser, der hører til kvote 1, som er vejen ind for dig med en relevant uddannelse inden for fx sundhed. Du skal have mindst 3 års fuldtidsarbejde i dit fag. Vi vurderer altid din ansøgning ud fra din samlede baggrund.

Kan jeg arbejde som sygeplejerske, mens jeg tager uddannelsen?

Ja. Hos os er uddannelsen på deltid med typisk tre sammenhængende undervisningsdage om måneden. Dagene ligger på hverdage, så du skal have dem lagt ind i din vagtplan i god tid.

Hvor lang tid tager det at gå fra sygeplejerske til terapeut?

Hos os tager MCT-terapeut og ACT-terapeut hver et år, og efter året er du certificeret terapeut i metoden. Den samlede uddannelse til psykoterapeut MPF tager fire år og skal være gennemført på højst seks år.

Skal jeg have arbejdet i psykiatrien for at komme ind?

Nej. Til kvote 1 skal du have mindst 3 års fuldtidsarbejde i dit fag, og som sygeplejerske er det sygeplejen. Erfaring fra psykiatrien kan hjælpe dig i arbejdet med klienter, men den er ikke et krav for at komme ind.

Kilder

• DSR Analyse (2023). Sygeplejerskers oplevelse af stress og udbrændthed (SATH 2023). Dansk Sygeplejeråd. dsr.dk
• Danmarks Statistik (2023). Sygeplejersker uden for sundhedsvæsenet. Udarbejdet for Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. dsr.dk
• Flückiger, C., Del Re, A. C., Wampold, B. E. og Horvath, A. O. (2018). The alliance in adult psychotherapy: A meta-analytic synthesis. Psychotherapy, 55(4), 316–340. doi.org/10.1037/pst0000172
• Dansk Psykoterapeutforening. Hvad betyder titlen psykoterapeut MPF? psykoterapeutforeningen.dk