Coaching eller terapi: Hvad er forskellen?

Forskellen på coaching og terapi ligger i, hvad samtalen skal bruges til. Coaching hjælper dig mod et mål, når du i det store hele fungerer i hverdagen, mens terapi er behandling af psykiske problemer, der står i vejen for dit liv.

Begge dele foregår som samtaler, og de kan ligne hinanden meget. Derfor er det let at vælge forkert, hvis du selv søger hjælp. Spørgsmålet er også vigtigt, hvis du overvejer selv at arbejde med mennesker.

Herunder kan du læse, hvor grænsen går, hvornår det ene passer bedre end det andet, og hvad det kræver at blive coach eller terapeut.

Hvad er forskellen på coaching og terapi?

Den internationale coachforening ICF skelner mellem de to på tre punkter: fokus, formål og hvem samtalen er til.

• Fokus. Coaching ser mest på nutiden og vejen frem. Terapi arbejder med det, der gør ondt nu, og ofte også med det, der ligger bag.
• Formål. Coaching handler typisk om præstation, læring og udvikling. Terapi handler om at behandle et psykisk problem.
• Målgruppe. Coaching er typisk til mennesker, der fungerer godt. Terapi er til mennesker, der har det svært i en grad, så det går ud over hverdagen.

ICF bruger selv et billede fra sporten. En coach er som en træner, der arbejder ud fra, at atleten er grundlæggende sund. En terapeut er mere som lægen, atleten bliver sendt til ved en skade.

En afgørende forskel er, at en coach hverken stiller diagnoser eller tilbyder behandling. Sådan står det i ICF's egne retningslinjer. Lægen kan stille en diagnose, og terapeuten kan behandle.

Er grænsen altid så klar?

Nej. I en dansk artikel fra tidsskriftet Coaching Psykologi peger Ole Michael Spaten på to ting, der skiller felterne: om arbejdet er klinisk, og hvilken uddannelse udøveren har. Han viser også, at felterne overlapper.

En undersøgelse fra 2021 nåede frem til noget lignende: Coaching og terapi overlapper så meget, at grænsen er svær at trække. Forskningen i selve grænsen er tynd, og meget af den bygger på fagfolks egne erfaringer.

Hvad er coaching, og hvad viser forskningen?

Den Store Danske beskriver coaching som vejledning, der skal åbne et menneskes potentiale. Ordet kommer fra sporten og bruges i dag også meget i erhvervslivet, fx i ledertræning og organisationsudvikling.

I en typisk samtale sætter du et mål, undersøger dine muligheder og aftaler, hvad du vil gøre inden næste gang. Coachen stiller især spørgsmål. Det kan handle om et jobskifte, en ny lederrolle eller en beslutning, du har skubbet foran dig.

Coaching er undersøgt mest på arbejdspladser. En metaanalyse af 17 studier fandt positive effekter på fx færdigheder, holdninger og resultater i arbejdet. Studierne handler om læring og præstation på jobbet. De siger ikke, at coaching kan behandle psykiske lidelser.

Hvad er terapi, og hvad viser forskningen?

Psykoterapi er behandling med psykologiske metoder, oftest samtale. Den Store Danske kalder det en professionel, målrettet aktivitet, som udføres af specialuddannede personer. Du kan læse mere i Hvad er psykoterapi?

Terapeuten afdækker problemet sammen med dig og arbejder med en metode, der passer til det, du kommer med. Det kan fx være metakognitiv terapi, ACT eller kognitiv adfærdsterapi. Metoderne er hver sit værktøj, og terapeuten vælger det, der passer.

Terapi er undersøgt i mange forsøg, fx ved depression. Virkningen er ikke den samme for alle, og samarbejdet mellem klient og terapeut spiller også en rolle. En sammenfatning af 295 studier fandt, at et stærkere samarbejde hænger sammen med et bedre udbytte.

Hvornår skal jeg vælge coaching, og hvornår terapi?

ICF råder coaches til at se på én ting først: Går problemet ud over din hverdag? Det gælder fx dit arbejde, din søvn, dine relationer og det at tage vare på dig selv. Du kan bruge det samme spørgsmål, når du selv skal vælge.

Coaching kan passe, når

• du har et konkret mål eller står over for en beslutning
• du overvejer et nyt job eller en ny rolle
• du gerne vil udvikle dig, og hverdagen i øvrigt fungerer

Terapi kan passe, når

• tanker, følelser eller adfærd har gjort livet svært i flere uger
• det går ud over dit arbejde, din søvn eller dine relationer
• du bliver ved med at vende tilbage til noget fra fortiden, som du ikke kan komme videre fra
• du har prøvet at arbejde med et mål, men noget står i vejen, hver gang

Og hvis det er stress?

Stress er et område, hvor både coaches og terapeuter arbejder. Står du midt i et travlt arbejdsliv og vil ændre dine vaner, kan det give mening at tale med en stresscoach. Læs mere i Stress og terapi: Hvilken behandling hjælper?

Er du sygemeldt, sover du dårligt, eller er du bange for, at noget er galt, så tal først med din egen læge. Det samme gælder, hvis du er i tvivl om, hvad du har brug for. Lægen kan vurdere, hvilken hjælp der passer.

Har du tanker om at tage dit liv, så ring til Livslinien på 70 201 201. Er der akut fare, så ring 112.

Hvem må kalde sig coach eller terapeut?

Titlen coach er ikke beskyttet. Det er titlen psykoterapeut heller ikke. Derfor siger ordene i sig selv ikke, hvilken uddannelse personen har.

• Psykolog er en beskyttet titel. Psykologer er autoriserede sundhedspersoner, og Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med dem.
• Psykoterapeut MPF betyder Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Foreningen stiller krav til uddannelse, supervision og etik og har et klagenævn.
• Coach kan alle kalde sig. Nogle har en certificering fra en coachforening, men det er ikke et krav.

Fire spørgsmål, før du vælger

1. Hvad er din uddannelse, og hvor lang var den?
2. Hvem har du supervision hos?
3. Hvad gør du, hvis mit problem ligger uden for det, du kan hjælpe med?
4. Hvor mange samtaler regner du med, og hvad koster de?

En god coach siger til, når et problem ligger uden for det, coaching kan klare, og hjælper dig videre. ICF kalder det en etisk pligt for coaches. Det samme kan du forvente af en god terapeut, hvis en anden behandler passer bedre.

Hvad kræver det at arbejde med coaching eller terapi?

Overvejer du selv at arbejde med samtaler, er det vigtigste spørgsmål, hvem du vil hjælpe. Vil du hjælpe mennesker med et afgrænset problem som stress, kræver det en anden uddannelse, end hvis du vil behandle mennesker med mange slags psykiske problemer.

Hos os kan du vælge mellem tre længder, og de bygger oven på hinanden:

• Metakognitiv stresscoach varer 4 måneder. Du lærer at hjælpe mennesker med stress og bekymringer.
• MCT-terapeut varer 1 år. Stresscoach er allerede med, så du starter ikke forfra.
• Psykoterapeut MPF varer 4 år på deltid og samler fem metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

På en psykoterapeutuddannelse arbejder du med klienter under supervision, og vil du søge MPF-medlemskab, skal du også selv gå i egenterapi. Du kan bagefter søge om at blive MPF. Medlemskabet kommer ikke automatisk, for foreningen ser også på din grunduddannelse og din erfaring.

Er du i tvivl om, hvor meget du vil, kan du starte småt. Stresscoach tæller med, hvis du vil videre, og starter du med MCT, er du certificeret terapeut efter det første år og et år tættere på uddannelsen til psykoterapeut MPF. Pris, adgangskrav og datoer står på uddannelsessiden.

Ofte stillede spørgsmål om coaching og terapi

Er coaching det samme som terapi?

Nej. Coaching handler typisk om mål og udvikling hos mennesker, der fungerer godt i hverdagen. Terapi er behandling af psykiske problemer. Begge foregår som samtaler, og i praksis kan grænsen være flydende.

Kan en coach stille en diagnose?

Nej. Den internationale coachforening ICF skriver, at en coach hverken stiller diagnoser eller tilbyder behandling. Er du i tvivl om, hvad du fejler, så tal med din egen læge.

Må alle kalde sig coach?

Ja. Titlen coach er ikke beskyttet, og det er titlen psykoterapeut heller ikke. Spørg derfor altid til uddannelse, erfaring og supervision. Psykolog er en beskyttet titel.

Kan jeg gå til både coach og terapeut?

Ja, det kan give mening, hvis du fungerer godt på ét område af livet og har det svært på et andet. Fortæl begge, at du går hos den anden, så I undgår at trække i hver sin retning.

Hvilken uddannelse skal jeg vælge, hvis jeg vil hjælpe mennesker med samtaler?

Det afhænger af, hvem du vil hjælpe, og hvor meget tid du vil bruge. Hos os varer Metakognitiv stresscoach 4 måneder, MCT-terapeut 1 år og Psykoterapeut MPF 4 år. De korte forløb tæller med, hvis du vil videre.

Kilder

• Hullinger, A. M. og DiGirolamo, J. A. (2018). Referring a client to therapy: A set of guidelines. International Coaching Federation. coachingfederation.org
• Spaten, O. M. (2018). Visiting the psychotherapy versus coaching psychology conundrum. Coaching Psykologi, 7(1). doi.org/10.5278/ojs.cp.v7i1.2618
• Giraldez-Hayes, A. (2021). Different domains or grey areas? Setting boundaries between coaching and therapy: A thematic analysis. The Coaching Psychologist, 17(2), 18–29. doi.org/10.53841/bpstcp.2021.17.2.18
• Jones, R. J., Woods, S. A. og Guillaume, Y. R. F. (2016). The effectiveness of workplace coaching: A meta-analysis of learning and performance outcomes from coaching. Journal of Occupational and Organizational Psychology, 89(2), 249–277. doi.org/10.1111/joop.12119
• Cuijpers, P., Karyotaki, E., de Wit, L. og Ebert, D. D. (2020). The effects of fifteen evidence-supported therapies for adult depression: A meta-analytic review. Psychotherapy Research, 30(3), 279–293. doi.org/10.1080/10503307.2019.1649732
• Flückiger, C., Del Re, A. C., Wampold, B. E. og Horvath, A. O. (2018). The alliance in adult psychotherapy: A meta-analytic synthesis. Psychotherapy, 55(4), 316–340. doi.org/10.1037/pst0000172
• Den Store Danske. Coaching. lex.dk/coaching
• Den Store Danske. Psykoterapi. lex.dk/psykoterapi
• Frederiksborg Amts Avis. Hvad er coaching? sn.dk
• Styrelsen for Patientsikkerhed. Autorisation af psykologer. stps.dk
• Dansk Psykoterapeutforening. Hvad betyder titlen psykoterapeut MPF? psykoterapeutforeningen.dk