Generaliseret angst: Tegn, og hvad der hjælper

Generaliseret angst er en angstlidelse, hvor du bekymrer dig det meste af tiden om mange forskellige ting, og hvor bekymringerne er langt større end det, der er grund til. Det giver uro i kroppen, spændte muskler og dårlig søvn, og det skal have stået på i mindst seks måneder, før lægen kalder det generaliseret angst.
Det hjælper at forstå, hvad der holder bekymringerne i gang. Samtaleterapi er den behandling, der er bedst undersøgt, og mange får det markant bedre.
Her kan du læse om tegnene, hvorfor angsten bliver ved, og hvad der hjælper.
Hvad er generaliseret angst?
Alle bekymrer sig. Ved generaliseret angst holder bekymringerne bare aldrig fri. De springer fra det ene emne til det næste: børnenes helbred, en mail fra chefen, økonomien, en lyd i bilen. Når én bekymring er løst, står den næste klar.
Ifølge sundhed.dk har omkring 1–2 % af befolkningen generaliseret angst, og 2–4 % får det på et tidspunkt i livet. Det er omkring dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd og begynder ofte gradvist i ungdommen. Mange har levet med det i årevis, før de søger hjælp, fordi de tror, at de bare er »en, der bekymrer sig«.
Generaliseret angst er en udelukkelsesdiagnose. Lægen undersøger først, om uroen skyldes noget andet, fx en anden angstlidelse, depression eller en sygdom i kroppen.
Hvad er forskellen på bekymringer og generaliseret angst?
Forskellen ligger i mængden, varigheden og prisen. Almindelige bekymringer kommer og går. Ved generaliseret angst står de på det meste af dagen, de fleste dage, i mindst seks måneder, og de går ud over søvn, arbejde eller samvær. Du kan læse mere om almindelige bekymringer, og hvorfor de nogle gange tager over.
Hvad er tegnene på generaliseret angst?
Generaliseret angst sidder både i tankerne og i kroppen. Sundhed.dk nævner blandt andet disse tegn:
- I kroppen: rysten, muskelspændinger, rastløshed, sveden, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed og ubehag i maven.
- I søvnen: svært ved at falde i søvn, fordi tankerne kører, eller uro, når du vågner om natten.
- I tankerne: bekymringer om fremtiden, fx om sygdom, ulykker eller økonomi, der føles svære at stoppe.
- I hverdagen: svært ved at koncentrere dig og problemer med hukommelsen.
Mange går først til lægen på grund af kroppen. De har ondt i nakken, sover dårligt eller har mavesmerter, og først senere bliver det klart, at bekymringerne er en del af billedet.
Hvad følger ofte med?
Generaliseret angst står sjældent alene. Ifølge Lægehåndbogen har 30–60 % også en depression, omkring en tredjedel har social angst, og flere end en tredjedel har et forbrug af alkohol, der er blevet et problem. Nogle bruger alkohol til at dæmpe uroen, og det kan gøre angsten værre på sigt.
Hvorfor bliver bekymringerne ved?
Det kan virke, som om bekymringerne bare kommer. Men forskningen peger på nogle mønstre, der holder dem i gang. To forklaringer er særligt undersøgt.
Usikkerhed føles uudholdelig
En canadisk forskergruppe omkring Michel Dugas beskrev i 1998 en model, hvor svært ved at tåle usikkerhed er en central del. Mennesker med generaliseret angst oplever det som meget ubehageligt ikke at vide, hvordan det går. Bekymringen bliver et forsøg på at skaffe sig sikkerhed ved at tænke alle muligheder igennem.
Problemet er, at der altid er en ny mulighed at tænke over. Sikkerheden kommer aldrig, og bekymringen fortsætter.
Tankerne om tankerne
Den britiske psykolog Adrian Wells beskrev i 1995 en anden model. Her er problemet ikke de enkelte bekymringer, men det, du tror om dem. Mange med generaliseret angst har to slags overbevisninger på samme tid.
- Positive overbevisninger: »Hvis jeg bekymrer mig, er jeg forberedt« eller »bekymring viser, at jeg tager ansvar«.
- Negative overbevisninger: »Jeg kan ikke styre mine bekymringer« eller »bekymringerne kan skade mig«.
De positive overbevisninger får dig til at blive ved. De negative gør dig bange for selve bekymringen. Så begynder du at bekymre dig om at bekymre dig. Wells kalder det type 2-bekymring, og ifølge modellen er det den, der adskiller generaliseret angst fra almindelige bekymringer.
Modellen er grundlaget for metakognitiv terapi. Du kan læse, hvordan metoden arbejder, i guiden om metakognitiv terapi.
Det, du gør for at få ro, kan holde angsten i gang
Mange forsøger at få ro ved at undgå ting, søge beroligelse hos andre, tjekke nyheder eller sygdomssider eller skubbe tankerne væk. Det giver lettelse med det samme. Men på sigt lærer du aldrig, at du kunne have klaret usikkerheden selv, og forsøget på at skubbe tankerne væk får dem ofte til at komme oftere igen.
Hvilken behandling hjælper mod generaliseret angst?
Sundhed.dk nævner samtaleterapi som den første behandling. Ifølge Lægehåndbogen er kognitiv adfærdsterapi (KAT) førstevalg, og effekten holder længere end ved medicin. Medicin kan komme på tale, især hvis du også har depression eller panikangst.
Regelmæssig motion har også en effekt. Sundhed.dk anbefaler konditionstræning som gang, løb, cykling eller svømning, gerne hver dag.
Kognitiv adfærdsterapi
I KAT undersøger du sammen med terapeuten, hvordan dine tanker, følelser, krop og adfærd hænger sammen. Du arbejder med bekymringerne, med at tåle usikkerhed og med at droppe de vaner, der holder angsten i gang. Ofte indgår eksponering, hvor du gradvist opsøger det, du ellers undgår.
En metaanalyse fra 2014 samlede 41 studier med 2.132 voksne med generaliseret angst. De fleste studier testede KAT. Samtaleterapi gav en stor effekt sammenlignet med kontrolgrupper, og effekten på depressive symptomer var også stor. Forfatterne fandt dog tegn på, at studier med svage resultater sjældnere bliver udgivet.
Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi arbejder ikke med indholdet af bekymringerne. Målet er at bruge mindre tid på dem og at ændre overbevisningerne om, at bekymringer er nyttige eller farlige.
I et norsk forsøg fra 2018 fik 81 voksne med generaliseret angst enten metakognitiv terapi, KAT eller stod på venteliste. Begge behandlinger hjalp, og flere blev raske med metakognitiv terapi. Men det er ét forsøg med omkring 30 patienter i hver gruppe. Sundhedsstyrelsen gav i 2021 en svag anbefaling imod at tilbyde metakognitiv terapi rutinemæssigt som førstevalg i stedet for KAT, men skriver også, at nogle patienter vil foretrække metoden. Du kan læse mere i artiklen om metakognitiv terapi og evidens.
Hvad kan du selv gøre?
Råd til dig selv erstatter ikke behandling, men de kan gøre en forskel i hverdagen. Det her er nogle af de ting, terapeuter ofte arbejder med:
- Læg mærke til mønstret. Skriv ned, hvornår bekymringerne starter, og hvor længe de varer. Mange opdager, at det er de samme emner, der kommer igen.
- Udsæt bekymringen. Når en bekymring dukker op, så sig til dig selv, at du tager stilling til den senere på dagen. Det viser dig, at du kan lade en tanke være uden at følge den.
- Skær ned på tjek og beroligelse. Læg mærke til, hvor tit du googler symptomer, spørger andre, om det går, eller tjekker nyheder. Prøv at gøre det lidt mindre.
- Bevæg dig. Motion med pulsen oppe, gerne dagligt, har en effekt på angst.
- Pas på alkoholen. Den dæmper uroen her og nu, men kan gøre angsten værre på sigt.
Kører bekymringerne i ring om fortiden snarere end fremtiden, kan artiklen om grublerier også være nyttig.
Hvornår skal du søge hjælp?
Søg hjælp, hvis bekymringerne har fyldt det meste af tiden i flere måneder, og hvis de går ud over din søvn, dit arbejde eller dine relationer. Det gælder også, hvis du bruger alkohol eller beroligende medicin for at få ro, eller hvis du også føler dig nedtrykt.
Start hos din egen læge. Lægen kan undersøge, om noget andet giver symptomerne, og kan henvise dig til en psykolog. Generaliseret angst er en tilstand, der kan behandles, også hvis du har haft den i mange år.
Vil du hjælpe mennesker med angst?
Generaliseret angst er en af de tilstande, terapeuter møder oftest. Klienterne kommer sjældent og siger »jeg har generaliseret angst«. De kommer med søvnproblemer, en spændt nakke eller en følelse af aldrig at kunne slappe af. Det kræver viden og øvelse at se mønstret og at vælge den metode, der passer til det, klienten kommer med.
På psykoterapeutuddannelsen MPF er metakognitiv terapi fundamentet. Uddannelsen varer 4 år og rummer også ACT, KAT, DAT, CFT og MCT Advanced samt klientarbejde, supervision, egen proces og eksamener. Hver metode er sit eget værktøj, og du lærer at vælge det, der passer til klienten. Vil du starte med metakognitiv terapi alene, varer uddannelsen til metakognitiv terapeut 1 år og indgår i MPF. Du kan læse mere om hele psykoterapeutuddannelsen her.
Ofte stillede spørgsmål om generaliseret angst
Hvad er generaliseret angst?
Generaliseret angst er en angstlidelse, hvor du bekymrer dig det meste af tiden om mange forskellige ting, fx helbred, familie, økonomi eller arbejde. Bekymringerne er ude af proportioner og giver kropslige symptomer som uro, muskelspændinger og søvnbesvær. Ifølge sundhed.dk skal tilstanden have varet mindst seks måneder, før lægen stiller diagnosen.
Hvad er symptomerne på generaliseret angst?
Sundhed.dk nævner blandt andet rysten, muskelspændinger, rastløshed, sveden, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed, søvnbesvær og ubehag i maven. Dertil kommer bekymringer om fremtiden, svært ved at koncentrere sig og problemer med hukommelsen.
Hvilken behandling hjælper mod generaliseret angst?
Samtaleterapi er den behandling, sundhed.dk nævner først, og kognitiv adfærdsterapi er førstevalg. Regelmæssig motion har også en effekt. Medicin kan komme på tale, især hvis der også er depression. Tal med din egen læge om, hvad der passer til dig.
Går generaliseret angst over af sig selv?
Sjældent. Sundhed.dk beskriver generaliseret angst som en tilstand, der ofte svinger op og ned over lang tid, og at den sjældent forsvinder helt uden behandling. Mange får det dog markant bedre med behandling.
Hvor mange har generaliseret angst?
Sundhed.dk anslår, at omkring 1–2 % af befolkningen har generaliseret angst, og at 2–4 % får det på et tidspunkt i livet. Det er omkring dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd og begynder ofte gradvist i ungdommen.
Kilder
- Sundhed.dk, Patienthåndbogen: Generaliseret angst, oversigt. sundhed.dk
- Sundhed.dk, Lægehåndbogen: Generaliseret angst. sundhed.dk
- Cuijpers, P., Sijbrandij, M., Koole, S., Huibers, M., Berking, M. og Andersson, G. (2014). Psychological treatment of generalized anxiety disorder: A meta-analysis. Clinical Psychology Review, 34(2), 130–140. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24487344
- Dugas, M. J., Gagnon, F., Ladouceur, R. og Freeston, M. H. (1998). Generalized anxiety disorder: A preliminary test of a conceptual model. Behaviour Research and Therapy, 36(2), 215–226. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9613027
- Wells, A. (1995). Meta-cognition and worry: A cognitive model of generalized anxiety disorder. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 23(3), 301–320. doi.org/10.1017/S1352465800015897
- Nordahl, H. M., Borkovec, T. D., Hagen, R., Kennair, L. E. O., Hjemdal, O., Solem, S., Hansen, B., Haseth, S. og Wells, A. (2018). Metacognitive therapy versus cognitive–behavioural therapy in adults with generalised anxiety disorder. BJPsych Open, 4(5), 393–400. doi.org/10.1192/bjo.2018.54
- Sundhedsstyrelsen (2021). National klinisk retningslinje for behandling af angstlidelser hos voksne. sst.dk
Psykoterapeut MPF
Bliv psykoterapeut på fire år, på deltid
- Fem evidensbaserede metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT
- Godkendt af Dansk Psykoterapeutforening
- 4,9 i kursistfeedback og 1.400+ uddannede
Tilmeldingen åbner 25. november. De første 30 sparer 10 %.
Læs videre
Del artiklen


