Metakognitiv terapi og evidens: Hvad viser forskningen?

Metakognitiv terapi er evidensbaseret. Den er afprøvet i over 20 randomiserede forsøg, og metaanalyserne finder store forbedringer ved især angst og depression.
Forskningen har også svagheder. Mange forsøg er små, metodens grundlægger har været med i en stor del af dem, og Sundhedsstyrelsen anbefaler den ikke som førstevalg ved generaliseret angst. Her får du de vigtigste studier, og hvad de betyder.
Vil du først vide, hvad metoden går ud på, så læs vores guide til metakognitiv terapi. Denne artikel handler kun om forskningen.
Hvad betyder det, at metakognitiv terapi er evidensbaseret?
En metode er evidensbaseret, når den er afprøvet i kontrollerede forsøg, hvor deltagerne ved lodtrækning får enten den nye behandling eller noget at sammenligne med. Det kan være en venteliste eller en anden terapi.
Metakognitiv terapi blev udviklet af den britiske psykolog Adrian Wells i 1990'erne. Den første manual til angst og depression kom i 2009. Siden er antallet af forsøg vokset hurtigt, især i Norge, Storbritannien og Danmark. Læs mere om, hvad evidensbaseret psykoterapi dækker over.
Hvad viser metaanalyserne?
En metaanalyse lægger resultaterne fra mange forsøg sammen. Der er fire, som er værd at kende. Den nyeste fra 2025 vejer tungest, fordi den er lavet af forskere uden tilknytning til metoden.
Metaanalysen fra 2025
Den nyeste gennemgang er lavet af forskere fra Karolinska Institutet og Stockholms Universitet og udkom i 2025. Den omfattede 21 randomiserede forsøg med metakognitiv terapi frem til maj 2024.
Metakognitiv terapi virkede bedre end venteliste (Hedges' g 1,84) og bedre end andre former for kognitiv adfærdsterapi (g 0,43). Forskellen til kognitiv adfærdsterapi er lille til moderat. Forfatterne påpeger, at mange forsøg manglede oplysninger om blinding, om terapeuterne fulgte manualen, og om forsøget var registreret på forhånd.
Metaanalysen fra 2014
Den første samlede gennemgang omfattede 16 studier med 384 deltagere med angst eller depression. Forbedringen fra start til slut var stor. Metakognitiv terapi klarede sig bedre end venteliste og i gennemsnit også bedre end kognitiv adfærdsterapi. Forfatterne skrev selv, at det sidste fund skal læses med forsigtighed, fordi forsøgene var små, og der var få sammenligninger med andre terapier.
Metaanalysen fra 2018
Opdateringen fra 2018 omfattede 25 studier med 780 deltagere, heraf 15 randomiserede forsøg. Sammenlignet med venteliste var effekten meget stor (Hedges' g 2,06). Sammenlignet med kognitive og adfærdsterapeutiske behandlinger var forskellen moderat efter forløbet (g 0,69) og mindre ved opfølgningen (g 0,37).
Forfatterne understreger, at der er brug for flere og større forsøg, før man kan drage sikre konklusioner. Risikoen for skævheder var uklar eller høj i næsten en tredjedel af studierne.
Metaanalysen fra 2019 (METACOG)
En tysk gruppe gennemgik 49 forsøg med 2.609 patienter om flere metakognitive metoder. For metakognitiv terapi fandt de, at den virkede bedre end venteliste ved depression og PTSD og bedre end kognitiv adfærdsterapi ved angst. Ved depression var den ikke bedre end kognitiv adfærdsterapi. Kvaliteten af studierne var for det meste uklar eller moderat.
Hvad viser forskningen ved angst?
Det mest omtalte forsøg er norsk og blev offentliggjort i 2018. Her blev 81 voksne med generaliseret angst fordelt til metakognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi eller venteliste.
Begge terapier virkede. Med metakognitiv terapi kom 65 % sig, og med kognitiv adfærdsterapi 38 %. Forskellen holdt ved opfølgningen to år senere. Et interessant træk ved forsøget er, at hver behandling fulgte en manual skrevet af en førende forsker i netop den metode. Begge metoder blev altså afprøvet, som deres fortalere mener, de skal gives.
Forsøget er stadig ét forsøg med omkring 30 patienter i hver gruppe. Det er grunden til, at Sundhedsstyrelsen er tilbageholdende, som du kan læse længere nede. Metoden bruges også ved bekymringer, der fylder meget uden en egentlig diagnose, men her er forskningen tyndere.
Hvad viser forskningen ved depression?
Ved depression er der to randomiserede forsøg, man bør kende. Et norsk forsøg fra 2017 med 39 patienter sammenlignede 10 samtaler med en venteliste. Omkring 70–80 % af dem, der fik terapi, kunne regnes som raske, mod 5 % på ventelisten.
Et dansk forsøg fra 2020 med 174 voksne sammenlignede metakognitiv terapi med kognitiv adfærdsterapi. Målt med deltagernes eget spørgeskema var 74 % raske efter metakognitiv terapi og 52 % efter kognitiv adfærdsterapi. På lægernes vurdering var der ingen sikker forskel. Du kan læse mere i artiklen om metakognitiv terapi mod depression.
Hvad med PTSD og andre problemer?
Et britisk forsøg fra 2015 fordelte 32 patienter med langvarig PTSD til otte samtaler med metakognitiv terapi, otte samtaler med eksponeringsterapi eller en venteliste. Begge terapier gav markant færre symptomer på PTSD, angst og depression end ventelisten. Forsøget er for lille til at afgøre, hvilken af de to behandlinger der virker bedst.
Metoden er også afprøvet ved andre problemer i mindre studier. Metaanalysen fra 2018 fandt kun ét forsøg med børn og unge. Uden for angst og depression er det for tidligt at sige noget sikkert.
Hvorfor anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke metakognitiv terapi som førstevalg?
Sundhedsstyrelsen udgav i 2021 en national klinisk retningslinje for angst hos voksne. Ved generaliseret angst gav den en svag anbefaling imod at tilbyde metakognitiv terapi rutinemæssigt som førstevalg i stedet for kognitiv adfærdsterapi.
Begrundelsen er, at evidensen er meget lav. Retningslinjen byggede på ét randomiseret forsøg, så man kunne ikke vide, om effekten svarer til kognitiv adfærdsterapi. Styrelsen skriver samtidig, at nogle patienter vil foretrække metakognitiv terapi, og at den kan opleves som mere skånsom. Tilbydes metoden, skal den følge en manual.
En svag anbefaling imod er ikke et forbud. Den betyder, at fagfolk bør vælge kognitiv adfærdsterapi først, medmindre der er en god grund til andet, fx patientens eget ønske. Retningslinjen er fra 2021, og der er kommet flere forsøg siden.
Hvordan skal man læse forskningen?
Der er tre forbehold, som går igen i forskningen om metakognitiv terapi:
- Små forsøg. Mange forsøg har 20 til 40 deltagere i hver gruppe. Små forsøg kan vise for store effekter.
- Ophavsmandens rolle. Adrian Wells er medforfatter på mange af forsøgene. Det er almindeligt for nye metoder, men uafhængige forsøg vejer tungere.
- Få terapeuter. I nogle forsøg har to eller tre terapeuter behandlet næsten alle patienter. Så er det svært at vide, om resultatet skyldes metoden eller de enkelte terapeuter.
Samtidig peger forsøgene i samme retning: metoden virker for mange med angst og depression, og forløbene er korte. Det, forskningen endnu ikke kan sige, er, om den virker bedre end kognitiv adfærdsterapi i det lange løb.
Hvad betyder det for dig som terapeut?
Som terapeut har du brug for flere metoder at vælge imellem. Nogle klienter har mest gavn af at arbejde med grubleriet og bekymringerne, som metakognitiv terapi gør. Andre har mere gavn af eksponering, værdiarbejde eller compassion.
På uddannelsen til MCT-terapeut lærer du metakognitiv terapi grundigt på et år, med klientarbejde og supervision. Den er også første skridt mod Psykoterapeut MPF, hvor metakognitiv terapi står side om side med KAT, ACT, DAT og CFT, og hvor du lærer at vælge den metode, der passer til klienten. Se datoer og pris for MCT-uddannelsen.
Ofte stillede spørgsmål om metakognitiv terapi og evidens
Er metakognitiv terapi evidensbaseret?
Ja. Metoden er afprøvet i over 20 randomiserede forsøg, og fire metaanalyser fra 2014 til 2025 finder store forbedringer, især ved angst og depression. Den nyeste er lavet af forskere uden tilknytning til metoden. Forsøgene er dog ofte små, og der er brug for flere uafhængige forsøg.
Virker metakognitiv terapi bedre end kognitiv adfærdsterapi?
Det kan forskningen ikke afgøre. Den nyeste metaanalyse fra 2025 finder en lille til moderat fordel til metakognitiv terapi. Forsøgene er dog små, og ved depression fandt en tidligere metaanalyse ingen sikker forskel. Begge metoder virker for mange.
Anbefaler Sundhedsstyrelsen metakognitiv terapi?
Ikke som førstevalg ved generaliseret angst. Sundhedsstyrelsen gav i 2021 en svag anbefaling imod at tilbyde metoden rutinemæssigt i stedet for kognitiv adfærdsterapi, fordi der kun var ét forsøg at bygge på. Styrelsen skriver også, at nogle patienter vil foretrække metoden.
Hvor mange samtaler skal der til?
Forløbene i forskningen er korte. I studierne bag metaanalysen fra 2018 varede de i gennemsnit 9 til 10 samtaler, fra 6 til 14. Hvor mange du har brug for, afhænger af dig og dit problem.
Kilder
- Normann, N., van Emmerik, A.A.P. & Morina, N. (2014). The efficacy of metacognitive therapy for anxiety and depression: A meta-analytic review. Depression and Anxiety, 31(5), 402–411. doi.org/10.1002/da.22273
- Normann, N. & Morina, N. (2018). The efficacy of metacognitive therapy: A systematic review and meta-analysis. Frontiers in Psychology, 9, 2211. doi.org/10.3389/fpsyg.2018.02211
- Andersson, E., Aspvall, K., Schettini, G., Kraepelien, M., Särnholm, J., Wergeland, G.J. & Öst, L.G. (2025). Efficacy of metacognitive interventions for psychiatric disorders: A systematic review and meta-analysis. Cognitive Behaviour Therapy, 54(2), 276–302. doi.org/10.1080/16506073.2024.2434920
- Philipp, R., Kriston, L., Lanio, J., Kühne, F., Härter, M., Moritz, S. & Meister, R. (2019). Effectiveness of metacognitive interventions for mental disorders in adults: A systematic review and meta-analysis (METACOG). Clinical Psychology & Psychotherapy, 26(2), 227–240. doi.org/10.1002/cpp.2345
- Nordahl, H.M., Borkovec, T.D., Hagen, R., Kennair, L.E.O., Hjemdal, O., Solem, S., Hansen, B., Haseth, S. & Wells, A. (2018). Metacognitive therapy versus cognitive–behavioural therapy in adults with generalised anxiety disorder. BJPsych Open, 4(5), 393–400. doi.org/10.1192/bjo.2018.54
- Hagen, R., Hjemdal, O., Solem, S., Kennair, L.E.O., Nordahl, H.M., Fisher, P. & Wells, A. (2017). Metacognitive therapy for depression in adults: A waiting list randomized controlled trial with six months follow-up. Frontiers in Psychology, 8, 31. doi.org/10.3389/fpsyg.2017.00031
- Metacognitive therapy versus cognitive behaviour therapy in adults with major depression: A parallel single-blind randomised trial (2020). Scientific Reports, 10, 7878. doi.org/10.1038/s41598-020-64577-1
- Wells, A., Walton, D., Lovell, K. & Proctor, D. (2015). Metacognitive therapy versus prolonged exposure in adults with chronic post-traumatic stress disorder: A parallel randomized controlled trial. Cognitive Therapy and Research, 39, 70–80. doi.org/10.1007/s10608-014-9636-6
- Sundhedsstyrelsen (2021). National klinisk retningslinje for behandling af angstlidelser hos voksne. sst.dk
- Wells, A. (2009). Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression. New York: Guilford Press.
Psykoterapeut MPF
Bliv psykoterapeut på fire år, på deltid
- Fem evidensbaserede metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT
- Godkendt af Dansk Psykoterapeutforening
- 4,8 i kursistfeedback og 1.400+ uddannede
Tilmeldingen åbner 25. november. De første 30 sparer 10 %.
Læs videre
Del artiklen


