Metakognitiv terapi mod depression: Sådan virker den

Metakognitiv terapi behandler depression ved at mindske det grubleri, der holder depressionen i gang. Du lærer at lade de tunge tanker komme og gå uden at sætte dig fast i dem i timevis.

Metoden arbejder derfor med, hvordan du forholder dig til tankerne. Du skal ikke finde frem til, om de er sande. Her kan du læse, hvordan metoden forklarer depression, hvordan et forløb typisk foregår, og hvad forskningen har vist indtil nu.

Vil du først have det store overblik over metoden, så læs vores guide til metakognitiv terapi. Denne artikel går i dybden med depression.

Hvordan forklarer metakognitiv terapi depression?

Alle får tunge tanker. »Hvorfor har jeg det sådan?« »Hvad er der galt med mig?« Ifølge den metakognitive model er det ikke tanken i sig selv, der giver depression. Det afgørende er, hvad du gør, når den dukker op.

For mange bliver svaret at gruble: at vende spørgsmålet igen og igen for at finde en forklaring. Et grubleri kan vare timer og dage. Mens det står på, bliver humøret lavere, energien mindre, og du får færre gode oplevelser at gå imod det med.

Adrian Wells, som har udviklet metoden, beskriver grubleriet som en del af det kognitive opmærksomhedssyndrom. Ved depression består det typisk af tre ting:

• Grubleri: lange tankerækker om, hvorfor du har det dårligt, og hvad der er gået galt.
• Overvågning: du holder øje med dit humør og din energi og registrerer hvert tegn på, at det går den forkerte vej.
• Uhensigtsmæssige strategier: du trækker dig fra andre, undgår aktiviteter eller prøver at skubbe tankerne væk.

Hvis du vil vide mere om selve grubleriet, og hvordan det adskiller sig fra bekymringer, så læs artiklen om grublerier.

Hvorfor bliver man ved med at gruble, når man er deprimeret?

Metoden peger på to slags overbevisninger om grubleriet. De kaldes metakognitive overbevisninger, fordi de handler om tankerne og ikke om verden.

De positive overbevisninger

Mange tror, at grubleriet hjælper. »Hvis jeg tænker det godt nok igennem, finder jeg ud af, hvorfor jeg har det sådan.« »Jeg skal forstå det, før jeg kan komme videre.« Så længe du tror det, er det svært at stoppe.

De negative overbevisninger

Efter et stykke tid kommer de negative overbevisninger: »Jeg kan ikke styre mine tanker.« »Depressionen er noget, der bare sker for mig.« De gør, at du ikke prøver at stoppe grubleriet, fordi du ikke tror, det kan lade sig gøre.

Forskere har testet modellen i spørgeskemaundersøgelser. Hos mennesker med depression hang de positive overbevisninger sammen med mere grubleri, og de negative hang sammen med mere depression. Undersøgelserne viser sammenhænge på ét tidspunkt. De kan ikke alene vise, hvad der er årsag til hvad.

Hvordan foregår et forløb mod depression?

Et forløb følger en fast plan, som Wells har beskrevet i sin fagbog fra 2009. Rækkefølgen kan variere lidt fra klient til klient, men elementerne er de samme.

1. En fælles forståelse af depressionen

Terapeut og klient tegner sammen, hvad der sker fra den første tunge tanke, til humøret er helt nede. Det kaldes en sagsformulering. Målet er, at du selv kan se, hvor meget tid du bruger på at gruble, og hvad det koster.

2. Opmærksomhedstræning

Du træner i at styre din opmærksomhed ved at lytte til flere lyde på én gang og skifte mellem dem. Øvelsen tager omkring 12 minutter, og du kan prøve vores lytteøvelse. Den skal vise dig, at du kan flytte opmærksomheden, selv når tankerne er tunge.

3. Afkoblet opmærksomhed og udsættelse

Du lærer at lægge mærke til en tanke uden at gå i gang med at bearbejde den. Det hedder afkoblet opmærksomhed (detached mindfulness). Kommer grubleriet alligevel, udsætter du det til et fast tidspunkt senere på dagen. Mange opdager, at trangen er væk, når tidspunktet kommer.

4. Overbevisningerne

Først arbejder I med troen på, at grubleriet ikke kan styres. Udsættelsen er her et eksperiment: hvis du kan udsætte det, kan du også styre det. Bagefter undersøger I troen på, at grubleriet hjælper. Hvad har timerne med grubleri egentlig givet dig?

5. Overvågning, adfærd og tilbagefald

Til sidst ser I på, hvordan du holder øje med dit humør, og hvad du gør, når det falder. I laver en plan for, hvad du skal gøre, hvis de tunge tanker vender tilbage. Målet er, at du ender med at kunne bruge metoden selv.

Hvad siger forskningen om metakognitiv terapi og depression?

Forskningen i metakognitiv terapi mod depression er lovende, men den bygger stadig på ret få forsøg.

Det første forsøg fra 2009 omfattede fire patienter med tilbagevendende eller langvarig depression. De fik seks til otte samtaler og blev markant bedre, og bedringen holdt et halvt år efter. Fire patienter er for få til at sige noget sikkert.

Et norsk forsøg fra 2017 fordelte 39 patienter ved lodtrækning til 10 samtaler med metakognitiv terapi eller 10 ugers venteliste. Omkring 70–80 % af dem, der fik terapi, kunne regnes som raske efter forløbet og et halvt år senere. I ventelistegruppen var tallet 5 %. Forsøget sammenlignede kun med ingen behandling.

Det største forsøg er dansk og blev offentliggjort i 2020. Her blev 174 voksne med depression fordelt til metakognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi. Efter forløbet var 74 % af dem, der fik metakognitiv terapi, raske målt med deltagernes eget spørgeskema. Med kognitiv adfærdsterapi var tallet 52 %. Et halvt år senere var tallene 74 % og 56 %.

Der er grunde til at være forsigtig. På lægernes vurdering af depressionen var der ingen sikker forskel på de to behandlinger. Næsten alle patienter blev behandlet af to terapeuter, og metodens grundlægger var med til at lede forsøget. Forfatterne nævner det selv og efterlyser flere forsøg. Læs mere om, hvad det vil sige, at en metode er evidensbaseret.

Sundhed.dk nævner kognitiv adfærdsterapi, interpersonel terapi og mindfulnessbaseret kognitiv terapi som psykologisk behandling af depression. Metakognitiv terapi står ikke på listen.

Hvem kan have gavn af metakognitiv terapi mod depression?

Metoden passer godt til dig, der kan genkende grubleriet: du bruger meget tid på at vende de samme spørgsmål, og du har en følelse af, at det er nødvendigt eller umuligt at stoppe. Forsøgene har undersøgt voksne med depression, også tilbagevendende og langvarig depression.

Er du i tvivl om, hvad der passer til dig, så tal med din egen læge. Lægen kan vurdere, hvor svær depressionen er, og om du har brug for medicin, terapi eller begge dele. Læs også vores artikel om, hvornår det er mere end en dårlig dag.

Har du tanker om at gøre en ende på dit liv, så ring til Livslinien på 70 201 201. Er der fare for liv, så ring 112.

Hvordan lærer man at bruge metoden med klienter?

Det kan se enkelt ud at bede en klient om at udsætte sit grubleri. I praksis skal du kunne lave sagsformuleringen, vælge den rigtige rækkefølge og stå fast, når klienten siger, at grubleriet er nødvendigt. Det kræver træning med rigtige klienter og supervision.

På uddannelsen til MCT-terapeut fordyber du dig i metakognitiv terapi og terapeutisk arbejde i et år. Den er også første skridt mod Psykoterapeut MPF, hvor MCT er fundamentet sammen med ACT, KAT, DAT og CFT. Se mere om MCT-uddannelsen, eller find ud af, hvilken terapeutuddannelse der passer til dig.

Ofte stillede spørgsmål om metakognitiv terapi mod depression

Hvor mange samtaler varer metakognitiv terapi mod depression?

Forløbene i forskningen er korte. I et norsk forsøg fik deltagerne 10 samtaler, og i et dansk forsøg fik de i gennemsnit fem til seks samtaler. Hvor mange du har brug for, afhænger af dig og af, hvor længe depressionen har stået på.

Skal man tale om sin barndom i metakognitiv terapi?

Det er ikke fokus. Metoden arbejder med det, der holder depressionen i gang nu: grubleriet og overbevisningerne om det. Du må gerne fortælle om din historie, men terapien bruger ikke tiden på at analysere den.

Kan metakognitiv terapi bruges sammen med medicin?

Terapi og medicin udelukker ikke hinanden. Det er din læge, der vurderer medicinen, så tal altid med lægen, før du ændrer noget ved den.

Er metakognitiv terapi bedre end kognitiv adfærdsterapi mod depression?

Det kan forskningen ikke afgøre endnu. Ét dansk forsøg fandt, at flere kom sig med metakognitiv terapi, men kun på deltagernes egen vurdering. Forsøget havde få terapeuter, og metodens grundlægger var med til at lede det. Der er brug for flere uafhængige forsøg.

Kilder

• Wells, A. (2009). Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression. New York: Guilford Press.
• Papageorgiou, C. & Wells, A. (2003). An empirical test of a clinical metacognitive model of rumination and depression. Cognitive Therapy and Research, 27(3), 261–273. doi.org/10.1023/A:1023962332399
• Wells, A., Fisher, P., Myers, S., Wheatley, J., Patel, T. & Brewin, C.R. (2009). Metacognitive therapy in recurrent and persistent depression: A multiple-baseline study of a new treatment. Cognitive Therapy and Research, 33, 291–300. doi.org/10.1007/s10608-007-9178-2
• Hagen, R., Hjemdal, O., Solem, S., Kennair, L.E.O., Nordahl, H.M., Fisher, P. & Wells, A. (2017). Metacognitive therapy for depression in adults: A waiting list randomized controlled trial with six months follow-up. Frontiers in Psychology, 8, 31. doi.org/10.3389/fpsyg.2017.00031
• Metacognitive therapy versus cognitive behaviour therapy in adults with major depression: A parallel single-blind randomised trial (2020). Scientific Reports, 10, 7878. doi.org/10.1038/s41598-020-64577-1
• Sundhed.dk. Depression, behandling. sundhed.dk