Eksponering: Sådan virker den mod angst

Eksponering betyder, at du gradvist og frivilligt opsøger det, du er bange for, i stedet for at undgå det. Det virker, fordi du får nye erfaringer: Det, du frygtede, sker sjældnere, end du troede, og du kan klare angsten, når den kommer.
Eksponering er en af de centrale teknikker i kognitiv adfærdsterapi (KAT). Den bruges ved blandt andet social angst, panikangst, fobier og OCD.
Her kan du læse, hvorfor undgåelse holder angsten i live, hvordan eksponering foregår trin for trin, og hvad forskningen siger.
Hvorfor bliver angsten ved, når man undgår det, man er bange for?
Angst er kroppens alarm. Den skal få dig væk fra fare, og det gør den godt. Problemet opstår, når alarmen går i gang ved ting, der ikke er farlige, fx at tale i et møde, køre i bus eller mærke hjertet banke.
Det naturlige svar er at undgå situationen. Du melder afbud, tager trappen eller sætter dig tæt ved døren. Det giver lettelse med det samme. Men lettelsen har en pris: Du får aldrig at vide, om det, du frygtede, ville være sket.
Hjernen konkluderer i stedet: »Det gik kun godt, fordi jeg slap væk.« Næste gang er alarmen lige så høj eller højere. Over tid kan listen over ting, du undgår, vokse, og livet bliver mindre.
Sikkerhedsadfærd er en skjult form for undgåelse
Undgåelse er ikke kun at blive hjemme. Det kan også være små ting, du gør for at føle dig tryg: at have vand med, at øve sætningen inden du siger den, at undgå øjenkontakt eller at have telefonen klar. I KAT hedder det sikkerhedsadfærd.
Sikkerhedsadfærd føles som en hjælp, men den virker på samme måde som undgåelse. Du giver æren til vandflasken i stedet for at lære, at du selv kunne klare det.
Hvad er eksponering?
Eksponering betyder, at du med vilje sætter dig i kontakt med det, der vækker angst, og bliver i situationen længe nok til at lære noget nyt. Det sker gradvist og efter en plan, som du har lagt sammen med terapeuten.
Metoden har rødder i adfærdsterapien fra 1950'erne. Den sydafrikanske psykiater Joseph Wolpe beskrev systematisk desensibilisering, hvor klienten nærmer sig det frygtede skridt for skridt. Senere blev eksponering en fast del af kognitiv adfærdsterapi.
Man skelner mellem flere former:
- Eksponering i virkeligheden: Du opsøger selve situationen, fx at handle i et travlt supermarked.
- Eksponering i forestillingen: Du forestiller dig situationen i detaljer. Det bruges, når virkeligheden er svær at genskabe, fx ved minder eller tanker.
- Eksponering for kropsfornemmelser: Du fremkalder med vilje de fornemmelser, du frygter, fx hjertebanken ved at løbe på stedet. Det bruges især ved panikangst.
- Eksponering og responsprævention: Du opsøger det, der udløser tvangstanker, og lader være med at udføre tvangshandlingen bagefter. Det er den form, man bruger ved OCD.
Hvordan virker eksponering?
I mange år var forklaringen tilvænning. Bliver du længe nok i situationen, falder angsten af sig selv, og næste gang starter den lavere. Psykologerne Edna Foa og Michael Kozak beskrev i 1986, hvordan frygten bearbejdes, når man møder ny information, der ikke passer med den gamle frygt.
Nyere forskning peger på, at tilvænning ikke er hele forklaringen. Nogle mennesker får det bedre, selv om angsten ikke falder under øvelsen, og andre oplever, at angsten vender tilbage, selv om den faldt.
Forskeren Michelle Craske og hendes kolleger beskrev i 2014 en anden model, som kaldes hæmmende læring. Her bliver den gamle frygt ikke slettet. Du lærer i stedet noget nyt ved siden af den: »Når jeg taler i mødet, sker der ikke noget slemt.« Målet med eksponeringen er at gøre den nye læring så stærk, at den vinder over den gamle.
Hvad betyder det i praksis?
Modellen giver nogle konkrete råd til, hvordan eksponering tilrettelægges:
- Test en forventning. Skriv ned, hvad du tror vil ske, og hvor sikker du er. Bagefter ser du, hvad der faktisk skete. Jo større forskellen er, jo mere lærer hjernen.
- Drop sikkerhedsadfærden. Den nye erfaring tæller mere, når du ikke har din vandflaske eller dit manuskript med.
- Varier øvelserne. Øv i forskellige situationer, steder og tidspunkter, så det nye ikke kun gælder ét sted.
- Sæt ord på følelsen. At sige »jeg er bange lige nu« kan hjælpe, mens du er i situationen.
Hvordan foregår eksponering trin for trin?
Eksponering er planlagt og frivillig. Klienten bestemmer tempoet, og terapeuten hjælper med at holde retningen. Et typisk forløb ser sådan ud:
- Forstå angsten. Terapeuten forklarer, hvordan angst og undgåelse hænger sammen. Det kaldes psykoedukation, og det gør det lettere at tage det første skridt.
- Lav en angsttrappe. Sammen skriver I de situationer ned, du undgår, og giver hver af dem en karakter fra 0 til 100 efter, hvor svær den føles.
- Start på et overkommeligt trin. Det første trin skal være svært, men muligt. Det kan være at ringe til en butik og spørge om åbningstiderne.
- Bliv i situationen. Du bliver, til du har lært det, øvelsen skulle lære dig, i stedet for at gå, så snart angsten stiger.
- Gør status. Hvad troede du ville ske? Hvad skete der? Hvad lærte du?
- Gentag og gå videre. Du øver det samme trin flere gange og går så videre til næste trin på trappen.
Et eksempel: En kvinde med social angst undgår at sige noget i møder. Hendes trappe kan begynde med at stille et kort spørgsmål til en kollega, gå videre til at sige én sætning på et lille møde og ende med at fremlægge et punkt på afdelingsmødet.
Eksponering hænger tæt sammen med arbejdet med tanker. Mange af de forventninger, der testes, er tankefælder som katastrofetænkning og tankelæsning.
Hvad siger forskningen om eksponering mod angst?
Eksponering indgår i de fleste KAT-forløb mod angst, og KAT er den mest udforskede psykoterapiform. En metaanalyse fra 2018 samlede 41 lodtrækningsforsøg med 2.843 voksne, hvor KAT blev sammenlignet med placebo. KAT gav en moderat effekt på angstsymptomerne. Effekten var størst ved OCD og generaliseret angst og mindre ved social angst og panikangst.
Sundhed.dk beskriver kognitiv adfærdsterapi med fokus på eksponering som behandling af social fobi. Ved panikangst beskriver sundhed.dk kognitiv terapi som førstevalg. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje fra 2021 handler om, hvordan KAT kan tilbydes ved angst hos voksne, enten ansigt til ansigt eller via internettet.
Forskningen viser også metodens grænser. Ikke alle får det markant bedre, og en del oplever, at angsten vender tilbage efter behandlingen. Det er netop derfor, forskere som Craske arbejder på at gøre eksponering mere effektiv.
Hvorfor bruger terapeuter ikke altid eksponering?
Studier viser, at mange terapeuter er tøvende over for eksponering. En undersøgelse fra 2013 målte terapeuters holdninger og fandt, at negative forestillinger om metoden hang sammen med en mere forsigtig brug af den. Holdningerne blev markant mere positive efter undervisning i metoden.
For terapeuter er pointen klar: Eksponering kræver træning, så man tør bruge den, og så man bruger den med omsorg.
Hvornår skal man søge hjælp?
Det er almindeligt at undgå noget en gang imellem. Fylder angsten så meget, at den går ud over arbejde, relationer eller søvn, eller undgår du flere og flere ting, så tal med din egen læge eller en psykolog. Det gælder også, hvis du har panikanfald eller tvangstanker.
Eksponering bør tilrettelægges sammen med en fagperson, især i begyndelsen. Øvelserne i denne artikel giver et indtryk af metoden og erstatter ikke et forløb. Fylder bekymringerne mere end konkrete situationer, kan du også læse artiklen om bekymringer.
Vil du lære at bruge eksponering i dit arbejde?
Eksponering er et af de redskaber, terapeuter bruger oftest ved angst. Det kræver både viden om, hvordan angst fungerer, og øvelse i at planlægge trinene sammen med klienten, så de er svære nok til at lære noget og trygge nok til at blive gennemført.
På psykoterapeutuddannelsen MPF er kognitiv adfærdsterapi et af fire moduler i år 3–4. Uddannelsen varer 4 år på deltid og samler fem metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT. Hver metode er sit eget værktøj, som du vælger efter det, klienten kommer med. Du kan læse mere om KAT-modulet, som varer 4 måneder, og om hele uddannelsen her.
Ofte stillede spørgsmål om eksponering
Hvad er eksponering?
Eksponering betyder, at du gradvist og frivilligt opsøger det, du er bange for, i stedet for at undgå det. Det kan være en situation, et sted, en kropsfornemmelse eller en tanke. Eksponering er en af de centrale teknikker i kognitiv adfærdsterapi (KAT) mod angst.
Virker eksponering mod angst?
Eksponering er en fast del af kognitiv adfærdsterapi, som er den mest udforskede psykoterapiform ved angst. Sundhed.dk beskriver KAT med fokus på eksponering som behandling af social fobi. Ikke alle får det bedre, og en del oplever, at angsten vender tilbage, så forskningen arbejder stadig på at gøre metoden bedre.
Bliver angsten værre af eksponering?
Angsten stiger typisk, mens du øver dig. Det er forventeligt og en del af metoden. Derfor planlægger man trinene sammen med en terapeut og begynder med noget, der føles svært, men overkommeligt. Du bestemmer selv tempoet.
Kan man lave eksponering selv?
Mange øver sig på egen hånd mellem samtalerne, efter at de har lagt planen sammen med en terapeut. Har du stærk angst, panikanfald eller tvangstanker, så tal med din egen læge eller en psykolog, før du går i gang.
Kilder
- Foa, E. B. og Kozak, M. J. (1986). Emotional processing of fear: Exposure to corrective information. Psychological Bulletin, 99(1), 20–35. doi.org/10.1037/0033-2909.99.1.20
- Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. og Vervliet, B. (2014). Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach. Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23. doi.org/10.1016/j.brat.2014.04.006
- Carpenter, J. K., Andrews, L. A., Witcraft, S. M., Powers, M. B., Smits, J. A. J. og Hofmann, S. G. (2018). Cognitive behavioral therapy for anxiety and related disorders: A meta-analysis of randomized placebo-controlled trials. Depression and Anxiety, 35(6), 502–514. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29451967
- Deacon, B. J., Farrell, N. R., Kemp, J. J., Dixon, L. J., Sy, J. T., Zhang, A. R. og McGrath, P. B. (2013). Assessing therapist reservations about exposure therapy for anxiety disorders: The Therapist Beliefs about Exposure Scale. Journal of Anxiety Disorders, 27(8), 772–780. doi.org/10.1016/j.janxdis.2013.04.006
- Sundhed.dk, Lægehåndbogen: Social fobi. sundhed.dk
- Sundhed.dk, Patienthåndbogen: Panikangst, behandling. sundhed.dk
- Sundhedsstyrelsen (2021). National klinisk retningslinje for behandling af angstlidelser hos voksne. sst.dk
Psykoterapeut MPF
Bliv psykoterapeut på fire år, på deltid
- Fem evidensbaserede metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT
- Godkendt af Dansk Psykoterapeutforening
- 4,9 i kursistfeedback og 1.400+ uddannede
Tilmeldingen åbner 25. november. De første 30 sparer 10 %.
Læs videre
Del artiklen


