Følelsesregulering: Hvad det er, og hvordan du lærer det

Følelsesregulering er de måder, du påvirker dine følelser på: hvilke følelser du får, hvor stærke de bliver, hvor længe de varer, og hvad du gør med dem. Målet er at kunne rumme følelserne og bruge dem klogt. De skal ikke forsvinde.
Alle mennesker regulerer følelser hele dagen, det meste af tiden uden at tænke over det. Nogle har dog stærkere og hurtigere følelser end andre og sværere ved at falde til ro igen. For dem kan følelserne begynde at styre hverdagen.
Her kan du læse, hvad følelsesregulering er, hvorfor det er svært for nogle, hvad forskningen siger, og hvordan man arbejder med det i terapi.
Hvad er følelsesregulering?
Begrebet blev for alvor udbredt af den amerikanske psykolog James J. Gross. I en oversigtsartikel fra 1998 beskrev han følelsesregulering som de processer, hvor vi påvirker, hvilke følelser vi har, hvornår vi har dem, og hvordan vi oplever og udtrykker dem.
Gross' model viser, at du kan regulere på flere tidspunkter. Du kan vælge, hvilke situationer du går ind i. Du kan ændre situationen. Du kan flytte din opmærksomhed. Du kan se situationen på en ny måde. Og til sidst kan du påvirke, hvordan du reagerer, når følelsen allerede er der.
Det betyder, at følelsesregulering er meget mere end at »tage sig sammen«. Det er en værktøjskasse med mange redskaber, og det gælder om at bruge det rigtige på det rigtige tidspunkt.
Hvorfor har nogle sværere ved at regulere følelser?
Dialektisk adfærdsterapi (DAT, på engelsk DBT) har et bud på det. Den amerikanske psykolog Marsha M. Linehan udviklede metoden fra slutningen af 1970'erne. Bag den ligger den biosociale teori.
Teorien siger, at to ting mødes. Den ene er en emotionel sårbarhed: Du reagerer hurtigt og stærkt, og det tager lang tid, før du er tilbage ved udgangspunktet. Den anden er et invaliderende miljø, hvor dine følelser blev mødt med »det er da ikke noget at være ked af« eller blev overset.
De to ting påvirker hinanden over tid. Barnet lærer ikke at sætte ord på følelserne eller at stole på dem, og omgivelserne reagerer først, når følelserne er blevet meget stærke. Teorien forklarer et mønster. Den giver ikke forældrene skylden.
Tegn på, at følelserne fylder for meget
- Følelserne kommer hurtigt og føles meget stærke.
- Det tager lang tid, før du falder til ro igen.
- Du handler på følelsen og fortryder det bagefter.
- Du undgår situationer, mennesker eller tanker for ikke at mærke noget.
- Du har svært ved at sætte ord på, hvad du føler.
Det er helt almindeligt at genkende et par af punkterne. Listen er ikke en diagnose. Fylder det meget, og går det ud over dit arbejde, dine relationer eller din søvn, så tal med din egen læge eller en psykolog.
Hvilke strategier virker, og hvilke gør det værre?
Forskningen skelner mellem strategier, der hjælper på længere sigt, og strategier, der kan holde problemerne i gang.
En metaanalyse fra 2012 samlede 306 forsøg, hvor deltagerne blev bedt om at regulere deres følelser på forskellige måder. At se situationen på en ny måde (kognitiv revurdering) havde en lille til mellemstor effekt på følelserne. At tage perspektiv havde den største effekt. At undertrykke selve følelsen eller tankerne om den havde ingen effekt.
En anden metaanalyse fra 2010 så på sammenhængen mellem strategier og psykiske problemer som angst, depression og spiseforstyrrelser. Grublerier, undgåelse og undertrykkelse hang tydeligt sammen med flere symptomer. Revurdering og accept hang mindre sammen med symptomerne. Studiet viser en sammenhæng og siger ikke, hvad der kommer først.
Hvorfor undertrykkelse sjældent hjælper
Et studie fra 2003 fandt, at mennesker, der ofte undertrykker deres følelser, i gennemsnit oplevede flere negative følelser og havde det dårligere i deres relationer end dem, der oftere så situationen på en ny måde. Følelsen forsvinder ikke, fordi du holder den nede. Den kommer bare ikke frem.
Det samme gælder grublerier. At tænke en svær følelse igennem igen og igen kan føles som at løse problemet. Ofte holder det bare følelsen i live. Du kan læse mere i artiklen om grublerier.
Hvordan lærer man følelsesregulering i DAT?
I DAT er følelsesregulering et af fire færdighedsmoduler. De andre er mindfulnessfærdigheder, hold ud-færdigheder og relationsfærdigheder. Grundtanken er dialektisk: Klienten skal både acceptere sig selv, som hun eller han er, og arbejde på at ændre det, der ikke virker.
At kende og navngive følelsen
Det første skridt er at kunne se, hvilken følelse der er i gang. Er det vrede, skam, frygt eller sorg? Klienten lærer at lægge mærke til, hvad der udløste følelsen, hvad der skete i kroppen, og hvilken trang den gav. Det kan lyde enkelt, men mange har aldrig lært det.
At undersøge, om følelsen passer til situationen
Følelser er informationer. Nogle gange passer de præcist til situationen, andre gange er de større end det, der skete. Klienten lærer at tjekke fakta: Hvad skete der helt konkret, og hvad var min fortolkning?
Modsat handling
Når en følelse ikke passer til situationen, eller når den ikke hjælper, kan klienten øve sig i at handle modsat af den trang, følelsen giver. Får frygten dig til at undgå noget, der ikke er farligt, så går du hen imod det. Får skammen dig til at gemme dig, så viser du dig.
At mindske sårbarheden
Følelser bliver stærkere, når du er træt, sulten, syg eller stresset. Derfor arbejder DAT også med det grundlæggende: søvn, mad, bevægelse og at have noget i hverdagen, der giver glæde og mestring.
Studiet fra 2010, der fulgte mennesker med borderline i DAT, fandt, at deltagerne brugte flere færdigheder i løbet af behandlingen. Brugen af færdigheder hang sammen med mindre depression og bedre kontrol over vrede. Det tyder på, at færdighederne er en vigtig del af, hvorfor behandlingen virker.
Er følelsesregulering kun for mennesker med borderline?
Nej. DAT blev først udviklet til mennesker med borderline og selvskade, og det er stadig her, metoden er bedst undersøgt. En Cochrane-oversigt fra 2020 med 75 lodtrækningsforsøg fandt, at DAT mindsker sværhedsgraden af borderline og selvskade sammenlignet med almindelig behandling. Forfatterne vurderede dog, at sikkerheden i resultaterne er lav.
Svært ved at regulere følelser findes også ved angst, depression, spiseforstyrrelser og afhængighed, og hos mange, der ikke har en diagnose. Derfor bruger terapeuter i dag dele af DAT's færdigheder i mange slags forløb, både individuelt og i grupper.
Andre metoder arbejder også med følelser. Compassionfokuseret terapi hjælper mennesker, der møder deres egne følelser med hårdhed. Du kan læse mere i artiklen om selvkritik. Mange forløb starter med psykoedukation, så klienten forstår, hvad følelser er, og hvorfor de opfører sig, som de gør.
Har du tanker om at skade dig selv eller tage dit liv, så ring til Livslinien på 70 201 201. Er der akut fare, så ring 112.
Vil du lære at hjælpe andre med følelsesregulering?
Svært ved at regulere følelser er noget, terapeuter møder hos rigtig mange klienter. At kunne validere klienten og samtidig lære dem konkrete færdigheder er et vigtigt redskab.
På psykoterapeutuddannelsen MPF er dialektisk adfærdsterapi et af fire moduler i år 3–4. Uddannelsen varer 4 år på deltid og samler MCT, ACT, KAT, DAT og CFT. Hver metode er sit eget værktøj, som du vælger efter det, klienten kommer med.
DAT-modulet varer 4 måneder. Det giver dig DAT's ramme, validering, kædeanalyse og de fire færdighedsmoduler til arbejdet med enkeltpersoner og grupper. Klienter med alvorlig selvmordsrisiko hører til i psykiatriens DAT-teams, og du lærer at vide, hvornår der skal henvises. Læs mere om hele uddannelsen her.
Ofte stillede spørgsmål om følelsesregulering
Hvad betyder følelsesregulering?
Følelsesregulering er de måder, du påvirker dine følelser på: hvilke følelser du får, hvor stærke de bliver, hvor længe de varer, og hvordan du viser dem. Det sker både bevidst og automatisk. Målet er at kunne rumme følelserne og bruge dem.
Hvad er tegn på svær følelsesregulering?
Typiske tegn er følelser, der kommer hurtigt og stærkt, og som tager lang tid om at falde til ro. Mange oplever også, at de handler på følelsen på en måde, de fortryder bagefter, eller at de undgår situationer for ikke at mærke noget. Har du det sådan ofte, så tal med din egen læge eller en psykolog.
Kan man lære følelsesregulering som voksen?
Ja. Følelsesregulering er færdigheder, som kan trænes. I dialektisk adfærdsterapi (DAT) er følelsesregulering et af fire færdighedsmoduler, og forskningen peger på, at klienter, der bruger flere færdigheder i løbet af behandlingen, får det bedre.
Hvad er forskellen på følelsesregulering og at undertrykke sine følelser?
At undertrykke en følelse betyder at holde den nede eller skjule den. Det kan virke i et øjeblik, men i forskningen hænger det ofte sammen med dårligere trivsel. Følelsesregulering rummer mange flere strategier, fx at se situationen på en ny måde, at acceptere følelsen eller at handle modsat af den trang, den giver.
Kilder
- Gross, J. J. (1998). The emerging field of emotion regulation: An integrative review. Review of General Psychology, 2(3), 271–299. doi.org/10.1037/1089-2680.2.3.271
- Gross, J. J. og John, O. P. (2003). Individual differences in two emotion regulation processes: Implications for affect, relationships, and well-being. Journal of Personality and Social Psychology, 85(2), 348–362. doi.org/10.1037/0022-3514.85.2.348
- Aldao, A., Nolen-Hoeksema, S. og Schweizer, S. (2010). Emotion-regulation strategies across psychopathology: A meta-analytic review. Clinical Psychology Review, 30(2), 217–237. doi.org/10.1016/j.cpr.2009.11.004
- Webb, T. L., Miles, E. og Sheeran, P. (2012). Dealing with feeling: A meta-analysis of the effectiveness of strategies derived from the process model of emotion regulation. Psychological Bulletin, 138(4), 775–808. doi.org/10.1037/a0027600
- Neacsiu, A. D., Rizvi, S. L. og Linehan, M. M. (2010). Dialectical behavior therapy skills use as a mediator and outcome of treatment for borderline personality disorder. Behaviour Research and Therapy, 48(9), 832–839. doi.org/10.1016/j.brat.2010.05.017
- Storebø, O. J. m.fl. (2020). Psychological therapies for people with borderline personality disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews. doi.org/10.1002/14651858.CD012955.pub2
Psykoterapeut MPF
Bliv psykoterapeut på fire år, på deltid
- Fem evidensbaserede metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT
- Godkendt af Dansk Psykoterapeutforening
- 4,8 i kursistfeedback og 1.400+ uddannede
Tilmeldingen åbner 25. november. De første 30 sparer 10 %.
Læs videre
Del artiklen


