Perfektionisme: Når godt nok aldrig er nok

Perfektionisme er at stille meget høje krav til dig selv og at måle dit værd på, om du lever op til dem. Det bliver et problem, når du bliver ved med at jagte kravene, selv om det koster dig søvn, glæde og relationer, og når intet nogensinde føles godt nok.
Mange tænker på perfektionisme som en lille, harmløs last. Noget man nævner til en jobsamtale. For nogle er det mere end det. Det er en indre stemme, der aldrig er tilfreds, og en frygt for at fejle, der styrer hverdagen.
Her kan du læse, hvad forskningen ved om perfektionisme, hvorfor den holder dig fast, og hvad der hjælper.
Hvad er perfektionisme?
Forskere har målt perfektionisme siden 1990'erne. To grupper lagde grunden. Randy Frost og hans kolleger beskrev i 1990 seks sider af perfektionisme. De vigtigste var høje personlige standarder, bekymring for at lave fejl og tvivl på, om man har gjort det godt nok.
Året efter beskrev Paul Hewitt og Gordon Flett tre former:
- Selvorienteret perfektionisme: du kræver perfektion af dig selv.
- Andreorienteret perfektionisme: du kræver perfektion af andre.
- Socialt foreskrevet perfektionisme: du tror, at andre kræver perfektion af dig, og at de kun accepterer dig, hvis du lever op til det.
I dag samler mange forskere det i to dimensioner. Den ene er perfektionistisk stræben, altså at sigte højt. Den anden er perfektionistiske bekymringer: frygten for fejl, for andres vurdering og for ikke at slå til.
Er det godt eller skidt at være perfektionistisk?
Det kommer an på, hvilken side der fylder. At gå op i kvalitet og ville gøre tingene ordentligt er ikke et problem i sig selv. En oversigt fra 2006 viste, at stræben efter høje mål kan hænge sammen med motivation og gode resultater, især når bekymringerne ikke fylder meget.
Bekymringerne er en anden sag. En stor gennemgang fra 2017 samlede 284 studier. Begge dimensioner hang sammen med psykiske problemer, men bekymringerne gjorde det klart stærkest. Det gjaldt ved depression, angst, OCD og spiseforstyrrelser.
Forskerne kalder derfor perfektionisme for transdiagnostisk. Det betyder, at den går på tværs af diagnoser og kan være med til at holde forskellige problemer ved lige.
Hvornår bliver perfektionisme et problem?
Roz Shafran, Zafra Cooper og Christopher Fairburn beskrev i 2002 det, de kaldte klinisk perfektionisme. Kernen er, at dit selvværd hænger for tæt sammen med at nå krævende mål, som du selv har sat. Du bliver ved med at jagte dem, selv om det skader dig.
Det særlige er, at succes sjældent giver ro. Når du når målet, siger du til dig selv, at det nok var for let, og hæver barren. Når du ikke når det, kritiserer du dig selv hårdt. Begge veje fører tilbage til mere pres.
Du kan kende perfektionisme, der er gået for vidt, på tegn som disse:
- Du tjekker dit arbejde igen og igen, før du afleverer.
- Du udskyder opgaver, fordi du er bange for ikke at gøre dem godt nok.
- Du siger nej til nye ting, hvis du ikke er sikker på at klare dem.
- En lille fejl kan fylde i dagevis, mens det, der gik godt, glider forbi.
- Du har svært ved at uddelegere, fordi andre ikke gør det rigtigt.
- Du føler dig sjældent færdig eller tilfreds.
Har du haft det sådan i lang tid, eller går det ud over din søvn, dit arbejde eller dine relationer, så tal med din egen læge.
Hvorfor holder perfektionisme dig fast?
Perfektionisme vedligeholder sig selv. Når du tjekker din opgave en ekstra gang, og det går godt, lærer du, at det var tjekket, der reddede dig. Du får aldrig prøvet, om det også var gået uden. Næste gang føles tjekket endnu mere nødvendigt.
Det samme sker med undgåelse. Hvis du undlader at prøve noget nyt, slipper du for at fejle. Du slipper også for at opdage, at en fejl sjældent er så farlig, som du frygter.
Tankerne spiller også med. Mange perfektionister tænker i alt eller intet: enten er noget perfekt, eller også er det en fiasko. Den slags tanker kan du læse mere om i artiklen om tankefælder.
Hvorfor ser det ud til at blive mere udbredt?
En gennemgang fra 2019 samlede 164 undersøgelser med i alt 41.641 studerende fra USA, Canada og Storbritannien mellem 1989 og 2016. Alle tre former for perfektionisme var steget. Den socialt foreskrevne steg mest. Yngre generationer oplever altså i højere grad, at andre forventer meget af dem.
Undersøgelsen handlede om universitetsstuderende i tre engelsktalende lande. Vi ved ikke, om tallene gælder i Danmark.
Hvad har perfektionisme med selvkritik at gøre?
Perfektionisme og selvkritik følges ofte ad. Den indre stemme, der siger »det er ikke godt nok«, er den samme, der bagefter siger »du er ikke god nok«. Du kan læse mere om den stemme i artiklen om selvkritik.
Compassionfokuseret terapi (CFT) beskriver tre følelsessystemer: et trusselssystem, et drivesystem og et tryghedssystem. Ud fra den model kan man se perfektionisme som et drivesystem, der arbejder på højtryk, fordi trusselssystemet er bange for at fejle. Tryghedssystemet, der giver ro og en følelse af at være god nok, kommer sjældent til.
Et studie fra 2018 spurgte 541 unge og 515 voksne om perfektionisme, depression og selvmedfølelse. Hos dem med mere selvmedfølelse var sammenhængen mellem perfektionisme og depression svagere. Studiet målte kun på ét tidspunkt, så det kan ikke vise, hvad der er årsag til hvad.
Hvad kan du selv gøre ved perfektionisme?
Her er nogle redskaber fra kognitiv adfærdsterapi og CFT. De kan give dig en idé om, hvad der hjælper. Har du det svært, erstatter de ikke et forløb hos en terapeut.
Skriv prisen ned
Lav to kolonner. I den ene skriver du, hvad dine høje krav giver dig. I den anden skriver du, hvad de koster: tid, søvn, glæde, nærvær. Det gør det lettere at se, om kravene stadig arbejder for dig.
Lav et lille forsøg
Vælg en opgave, der ikke betyder meget, og gør den med vilje lidt mindre grundigt. Send mailen uden at læse den igennem tre gange. Skriv ned, hvad du frygter vil ske, og hvad der faktisk sker. Den slags adfærdseksperimenter er en fast del af behandlingen.
Sæt en grænse på forhånd
Beslut, hvor lang tid en opgave må tage, eller hvor mange gange du må tjekke den, før du går i gang. Stop, når grænsen er nået, også selv om det føles ufærdigt.
Læg mærke til det, der lykkes
Skriv hver aften tre ting ned, der gik godt eller var gode nok. Perfektionisme gør dig skarp til at se fejl. Det kræver øvelse at se resten.
Tal til dig selv som til en ven
Når du har lavet en fejl, så spørg dig selv, hvad du ville sige til en ven i samme situation. Prøv at bruge den tone over for dig selv. Du kan godt beholde dine krav og samtidig lade være med at angribe dig selv, når du ikke når dem.
Hvilken behandling hjælper mod perfektionisme?
Kognitiv adfærdsterapi rettet mod perfektionisme er den mest undersøgte behandling. Behandlingen bygger på Shafrans model og arbejder med kravene, selvværdet, undgåelsen og tjekkene.
En gennemgang fra 2015 fandt otte studier med behandling, der var rettet mod perfektionisme. Perfektionismen faldt meget, og symptomer på angst og depression faldt moderat. En nyere gennemgang fra 2022 samlede 15 lodtrækningsforsøg med i alt 912 deltagere. Både forløb med en terapeut og selvhjælp mindskede perfektionismen og symptomer på depression, angst og spiseforstyrrelser.
Forskningen har sine begrænsninger. Forsøgene var få, deltagerne var i gennemsnit 23 år, og behandlingen blev mest sammenlignet med ventelister. Der mangler forsøg, der sammenligner med anden terapi. Om CFT virker direkte mod perfektionisme, er kun undersøgt i få og små studier. Metoden er udviklet til at arbejde med selvkritik og skam, som ofte følger med.
Vil du hjælpe andre, der aldrig synes, de er gode nok?
Perfektionisme er noget, terapeuter møder hos mange klienter. Den ligger ofte bag stress, angst og depression, og den kan gøre det svært at gå i terapi, fordi klienten også vil være den perfekte klient.
På psykoterapeutuddannelsen MPF lærer du både KAT og CFT. Uddannelsen varer 4 år på deltid og samler MCT, ACT, KAT, DAT og CFT. Hver metode er sit eget værktøj, som du vælger efter det, klienten kommer med. KAT giver dig adfærdseksperimenterne, og CFT giver dig redskaberne til den hårde indre stemme. Du kan læse mere om CFT-modulet, som varer 4 måneder, og om hele uddannelsen her.
Ofte stillede spørgsmål om perfektionisme
Er perfektionisme en diagnose?
Nej. Perfektionisme er et personlighedstræk og en måde at tænke og handle på. Den er ikke en diagnose i sig selv. Forskningen viser dog, at den går igen ved angst, depression, OCD og spiseforstyrrelser.
Kan perfektionisme være godt?
Høje standarder kan hjælpe dig med at lave godt arbejde. Forskningen skelner mellem at stræbe efter noget højt og at være bange for at fejle. Det er især frygten for fejl, bekymringen for andres vurdering og tvivlen på dig selv, der hænger sammen med mistrivsel.
Hvordan ved jeg, om jeg er perfektionistisk?
Et tegn er, at dit værd som menneske afhænger af, om du lever op til dine egne krav, og at du bliver ved med at jagte dem, selv om det koster søvn, glæde eller relationer. Andre tegn er, at du udskyder opgaver, tjekker dit arbejde igen og igen eller sjældent føler, at noget er godt nok.
Hvilken behandling hjælper mod perfektionisme?
Kognitiv adfærdsterapi rettet mod perfektionisme er den mest undersøgte behandling. En gennemgang af 15 lodtrækningsforsøg fra 2022 fandt, at den mindskede perfektionismen og symptomer på depression og angst. Compassionfokuseret terapi arbejder med den selvkritik, der ofte følger med. Tal med din læge, hvis perfektionismen går ud over dit liv.
Kilder
- Frost, R. O., Marten, P., Lahart, C. og Rosenblate, R. (1990). The dimensions of perfectionism. Cognitive Therapy and Research, 14(5), 449–468. doi.org/10.1007/BF01172967
- Hewitt, P. L. og Flett, G. L. (1991). Perfectionism in the self and social contexts: Conceptualization, assessment, and association with psychopathology. Journal of Personality and Social Psychology, 60(3), 456–470. doi.org/10.1037/0022-3514.60.3.456
- Shafran, R., Cooper, Z. og Fairburn, C. G. (2002). Clinical perfectionism: a cognitive-behavioural analysis. Behaviour Research and Therapy, 40(7), 773–791. doi.org/10.1016/S0005-7967(01)00059-600059-6)
- Stoeber, J. og Otto, K. (2006). Positive conceptions of perfectionism: Approaches, evidence, challenges. Personality and Social Psychology Review, 10(4), 295–319. doi.org/10.1207/s15327957pspr1004_2
- Limburg, K., Watson, H. J., Hagger, M. S. og Egan, S. J. (2017). The relationship between perfectionism and psychopathology: A meta-analysis. Journal of Clinical Psychology, 73(10), 1301–1326. doi.org/10.1002/jclp.22435
- Curran, T. og Hill, A. P. (2019). Perfectionism is increasing over time: A meta-analysis of birth cohort differences from 1989 to 2016. Psychological Bulletin, 145(4), 410–429. doi.org/10.1037/bul0000138
- Ferrari, M., Yap, K., Scott, N., Einstein, D. A. og Ciarrochi, J. (2018). Self-compassion moderates the perfectionism and depression link in both adolescence and adulthood. PLOS ONE, 13(2), e0192022. doi.org/10.1371/journal.pone.0192022
- Lloyd, S., Schmidt, U., Khondoker, M. og Tchanturia, K. (2015). Can psychological interventions reduce perfectionism? A systematic review and meta-analysis. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 43(6), 705–731. doi.org/10.1017/S1352465814000162
- Galloway, R., Watson, H., Greene, D., Shafran, R. og Egan, S. J. (2022). The efficacy of randomised controlled trials of cognitive behaviour therapy for perfectionism: a systematic review and meta-analysis. Cognitive Behaviour Therapy, 51(2), 170–184. doi.org/10.1080/16506073.2021.1952302
Psykoterapeut MPF
Bliv psykoterapeut på fire år, på deltid
- Fem evidensbaserede metoder: MCT, ACT, KAT, DAT og CFT
- Godkendt af Dansk Psykoterapeutforening
- 4,9 i kursistfeedback og 1.400+ uddannede
Tilmeldingen åbner 25. november. De første 30 sparer 10 %.
Læs videre
Del artiklen


